Forbruger og købsinformation - FDM medlemskab og vejhjælp

Betalingsvilkår

Den samlede udgift for et medlemskab af FDM er 640 kr. p.a. Betalingen foregår som forudbetaling for et år ad gangen.

Den samlede udgift for et vejhjælpsabonnement er følgende pr år, afhængigt at valgt produkt:

Personbil sølv op til 2500 kg: 499 kr.
Personbil guld op til 2500 kg: 1.045 kr.
Stor personbil sølv 2501-3500 kg: 985 kr.
Stor personbil guld 2501-3500 kg: 1.237 kr.
Motorcykel/stor scooter: 499 kr.
Knallert: 499 kr.
Handicapkøretøj/elscooter: 499 kr.
Campingvogn: 265 kr.
Trailer: 95 kr.

Dit vejhjælpsabonnement træder i kraft, tre hverdage efter at vi har registreret din betaling, medmindre en anden senere ikrafttrædelsesdato er aftalt.

 

Fortrydelsesret

Du har mulighed for at fortryde indgåelsen af denne aftale. Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, hvor aftalen blev indgået.

Du har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Fortrydelsesfristen løber ikke, før du har modtaget disse oplysninger på skrift (f.eks. på papir eller e-mail). Du vil modtage disse oplysninger fra os på en email umiddelbart efter at købet af aftalen er foretaget.

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette os om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil meddele os dette skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. 

Underretning om, at du har fortrudt købet, skal gives til:

FDM
Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Email: fdm@fdm.dk
Telefon: 70133040
Fax: 45 27 09 93

Du har mulighed for at anvende Forbrugerlovens standard fortrydelsesformular til meddele os din fortrydelse, men dette er ikke obligatorisk.

Download standard fortrydelsesformular FDM medlemskab

Download standard fortrydelsesformular FDM vejhjælp

Du har også mulighed for at indsende en utvetydig meddelelse om fortrydelse på vores hjemmeside fdm.dk/kundeservice. Hvis du anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående via email for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.

 

Når du har fortrudt

Hvis du udøver din fortrydelsesret i forbindelse med dette køb, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dette køb. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har ønsket noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. 

 

Aftalens varighed

Aftalen om medlemskabet har en varighed på minimum 5 måneder, hvorefter aftalen kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Aftalen om vejhjælp varer til medlemmets opsigelse heraf, med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens ikrafttræden.

 

Reklamationsret

Du kan som udgangspunkt reklamere i mindst 3 år, efter at du har indgået aftale om FDM medlemskab. Har du en klage skal du reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamationen bedes sendt til fdm@fdm.dk.

 

Er du herefter fortsat utilfreds 

Skulle du herefter fortsat være uenig, kan du indbringe sagen for domstolene. Du kan læse mere på www.domstol.dk.