Lær din bil endnu bedre at kende på avanceret køreteknik

Avanceret køreteknik trin 3

Avanceret køreteknik trin 3 er FDM´s avancerede køretekniske kursus for øvede bilister, der søger udfordringer.

Det er en betingelse, at du har gennemført kurserne køreteknik trin 1 og 2. 

Book nu

Til dig, der søger udfordringer

For den øvede billist

Øvelser på våd, tør og glat bane

Avanceret køreteknik trin 3

Det sidste i rækken af FDMs køretekniske kurser er for øvede bilister, der søger udfordringer. Du skal have gennemført kurserne Køreteknik trin 1 og 2 for at kunne deltage på kurset. 

Hvad sker der på kurset?

Kurset indledes med teori og en gennemgang af: 

  • Bilens teknik (repetition)
  • Hvordan teknikken fungerer, og hvordan udnytter du den nye teknik optimalt
  • De køretekniske grundprincipper
  • Friktionscirklen
  • Korrekt bremse- og styreteknik
  • Gennemgang af øvelserne, som skal trænes på banen
     

Når du kører på banen, har du radiokontakt med en af vores erfarne instuktører, der sørger for at guide dig igennem manøvrerne på en sikker og lærerig måde.

Hver enkelt manøvre gennemkøres tilpas mange gange, så funktionerne bliver grundigt indlært. Således at du den dag, det bliver alvor ude i trafikken har teknikken liggende på rygraden og har et mentalt overskud der gør, at du klarer dig ud af situationen.

På Avanceret køreteknik trin 3 omfatter en del af kursusprogrammet kurvekørsel med høj hastighed og kombinationsmanøvrer/reaktionsøvelser styret af lysanlæg. Til sidst en gennemkørsel af specialbane, der sammenfatter øvelserne på tør, våd og glat bane.

Her kan du se, hvilke manøvrer kurset består af:

Øvelser på tør/våd bane

  • Ideallinjer i kurver, individuel afhængig af biltype (Jylland)
  • Bremsning i kurve (Jylland)
  • Parallelbrems (Sjælland)
  • Bremsning uens friktion (Sjælland)
  • For- og baglæns slalom (Sjælland)
  • Slalom med uens afstand mellem kegler (Jylland)
  • Avanceret dobbelt undvigemanøvre lysstyret (Begge)
  • Bremse- og undvigemanøvre lysstyret (Begge)

Øvelser på glat bane

  • Katastrofeopbremsning (Begge)
  • Bremse- og dobbeltundvigemanøvre (Jylland)
  • Bremse- og dobbeltundvigemanøvre lysstyret (Sjælland)
  • Kurvekørsel med speeder (Begge)
  • Bremsning i glat kurve (Jylland)
  • Bremsning ned ad bakke (Sjælland)

Kombinationsøvelse

  • Gennemkørsel af specialbane med elementer fra tør, våd og glat bane (Jylland)

Bemærk! Øvelserne varierer på Jyllandsringen og Sjællandsringen pga. de fysiske forhold.

Hvem kan deltage på kurset?

Meget rutinerede bilister med kørekort til personbil, der har gennemført Sikker køreteknik  trin 1 og Udvidet køreteknik trin 2. Avanceret køreteknik trin 3 er velegnet for privat- og erhvervsbilister der søger udfordring.

På kurset deltager du i din egen bil. Måske har du anskaffet dig en ny bil og vil lære dens reaktioner bedre at kende. 

Priser for kurset

Normalpris: 1.495 kr.

Medlempris: 1.195 kr. 

Priserne er inkl. forplejning. Priserne er vist uden gebyr.

Datoer for kurset

Kurser på FDM Sjællandsringen Tidspunkt
Tirsdag den 18. juni 2019                         Kl. 10.00 - 16.00
Lørdag den 5. oktober 2019 Kl. 11.00 - 17.00
Tirsdag den 19. november 2019 Kl. 10.00 - 16.00

Book dit kursus nu - ring på 46 13 61 00 for at booke en plads på FDM Sjællandsringen.

Kurser på FDM Jyllandsringen Tidspunkt    
Tirsdag den 2. april 2019 - UDSOLGT Kl. 8.30 - 15.30    
Fredag den 8. november 2019 kl. 08.30 - 15.30 Køb billet Køb gavekort

Du kan også booke dit kursus over telefonen - ring på 86 85 33 22 for at få fat på FDM Jyllandsringen.