MC

1 dags intensivt MC kursus (kun Sjælland)

Kurset er for dig som vil afprøve dine færdigheder på en stor bane.
Kurset spænder fra manøvrering til svingteknikker hele banen rundt.
Holdet består af maks. 7 deltagere og 1 instruktør, så der er masser af plads og tid til både fart og fordybelse.

Book nu - ring på 46 13 61 00

Få de vigtige færdigheder på vores intensive MC kursus 

Formålet med FDM’s 1 dages intensive MC kurser (8 timer) er, at opnå de vigtige færdigheder, der skal til, når uforudsete situationer opstår i trafikken. På banen trænes grundteknikker – bremse, undvige og svingteknik – alt sammen så du får større overskud i de klassiske, farlige situationer.

Hvad sker der på kurset? 

MC kurset er af 8 timers varighed. På MC kurset gives korte instruktioner inden øvelserne trænes på et af Danmarks største køretekniske anlæg. 

For at kunne få mulighed for en uddybende og konstruktiv dialog/tilbagemelding er der på holdene under øvelserne max 7 kursister pr. instruktør. 

Fokus i teorilektionerne:

A. De fire typiske ulykkessituationer:

  1. Opmærksomhed på de små signaler fra de andre trafikanter
  2. Gode råd til at opnå større synlighed (placering, hastighed, fluorescerende farver m.v.)
  3. Sikker motorcykelbeklædning
  4. Instruktion af bagsædepassager

B. Køretekniske principper, som danner grundlag for en del af de efterfølgende praktiske øvelser på banen.Teorilektionerne giver dig ligeledes mulighed for at gå i dybden med enkeltområder.

Fokus på banen bl.a.:

  • Grundteknikker – med fokus på visuel styring.
  • Bremsning med:
    Bagbremse alene
    Forbremse alene
    Både for- og bagbremse
  • Slalom
  • Kontrastyring
  • Uens friktion
  • Svingteknik: masterkørsel med kørsel hele banen rundt med fokus på visuel styring i de forskellige og krævende sving

Efter kurset får du udleveret et kursusbevis.

 

Hvem kan deltage på kurset?

Alle med egen indregistreret og lovlig motorcykel kan deltage. 

OBS. Kurset udbydes udelukkende på FDM Sjællandsringen.

 

Priser

TILBUD SOMMER PRIS: kr. 1.395,- Medlemspris

Normalpris: kr. 1.645,-.

De viste priser er eksklusiv gebyr på kr. 20,-.

Prisen er inkl. Morgenkaffe. Forplejning kan tilkøbes.

Rabatter kan ikke kombineres. 

Ring til os og book en plads på holdet på 46 13 61 00

 

Datoer for kurset

Dato Klokken
Fredag den 17. juli 2020 Kl. 08.00-16.00