Renault Talisman - flot outsider

Med Talisman vender Renault tilbage til firmabilsklassen. Den store franskmand er pakket ind i et elegant design, der får bilen til at skille sig ud fra mængden.

Renault Talisman.
Forpremiere
Bagenden er meget elegant. Men ærgerligt at knappen til at åbne bagklappen ikke er placeret i logoet, men i stedet et par cm under. Den er dermed svær at finde i mørke. Fotos: Karsten M. Lemche, FDM, og Renault

Motor mener: Talisman er en modig bil med et spændende design, højt udstyrsniveau og avanceret teknologi. En outsider, der skiller sig ud fra mængden af tyske firmabiler.

Er du træt af at se på tyske luksusbiler på p-pladsen på arbejdet, er den kommende Renault Talisman måske noget for dig. Efter at Renault Laguna udgik for nogle år siden, vender Renault nu tilbage i firmabilsklassen med en helt ny model, der hedder Talisman.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af Ford Mondeo

Og hvor Laguna i sidste aftapning var ret uambitiøs på det tekniske område, har Renault nu fået modet igen og introducerer bl.a. mulighed for firehjulsstyring på både sedan- og stationcarudgaverne af Talisman.

Bedre plads

Topmodellen Intense har et pænt materialevalg, og 8,7-skærmen er standard. Midterkonsollen er ret bred, så højre ben hviler mod generende, hård plast.
Topmodellen Intense har et pænt materialevalg, og 8,7-skærmen er standard. Midterkonsollen er ret bred, så højre ben hviler mod generende, hård plast.

I forhold til Laguna er Talisman vokset på alle leder og kanter. Længden er vokset med 15 cm, og det mærkes på bagsædet, hvor der er god benplads til voksne. Pladsen er dog ikke på niveau med Skoda Superb og VW Passat, der er klassens største.

Loftshøjden går an for de fleste, omend de højeste passagerer vil befinde sig bedst på forsæderne. Har man større børn, bør man derfor vælge stationcarudgaven, der byder på lidt bedre loftshøjde ved bagsædet.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af Toyota Avensis

Også i bagagerummet er Talisman rummelig. Imponerende 608 liter rummer sedanen, heraf er 515 liter over bagagerumsbunden. Lidt overraskende er stationcarens bagagerum marginalt mindre med 572 liter. Men adgangen til bagagen er bedre takket være en større åbning.

Ingen billig plast

Navigation med 3D-bygninger er standard på alle Talisman-udgaver. Det er med dansk tale, men systemets menustruktur er ikke særlig intuitiv.
Navigation med 3D-bygninger er standard på alle Talisman-udgaver. Det er med dansk tale, men systemets menustruktur er ikke særlig intuitiv.

Basismodellen Zen var desværre ikke tilgængelig ved præsentationen. Men det høje udstyrsniveau, Intense, viste et pænt materialevalg med mat overflade på plastik og velvalgte farver i kabinen.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af VW Passat

Uanset udstyrsniveau er en trykskærm med navigation standard. 7 tommer på basismodellen, og en flot 8,7 tommer tablet-lignende skærm i topmodellen. Sidstnævnte er hentet fra Renault Espace, og som i søstermodellen er den også i Talisman hæmmet af en dårlig menustruktur med for mange underpunkter. Det bør gøres enklere.

Kun én benzinmotor

Renault er kendt for sine glimrende dieselmotorer, og derfor overrasker det ikke, at næsten alle versioner tilbydes i begge udgaver af Talisman. Topmodellen med 160 hk har altid automatgear, og det samme gælder for begge benzinmotorer.

Multi-Sense, der tillader dig at tilpasse affjedring, styretøj, gearkasse, motorydelse, motorlyd og kabinebelysning, er standard på topmodellen. Tilkøber du 4Control-pakken, får du også firehjulsstyring. Her vil du sætte pris på muligheden for at lave helt egen opsætning af bilen.

I Danmark ser vi kun 1.6-liters benzinmotoren med 150 hk i stationcarudgaven, mens topmodellen med 200 hk ikke når hertil.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af Mazda 6

De topudstyrede varianter, vi prøvede, byder på masser af overskud, mens vurderingen af basismotorerne desværre må vente til den danske introduktion.

Alle testbiler var udstyret med firehjulsstyring og justerbar undervogn samt 19 tommer fælge. Affjedringen virkede meget sportslig, nok en kende for fast for de flestes smag. Selv i Komfort-indstilling var den mere hård, end rart er, hvilket nok særligt skal tilskrives de store fælge, som vi derfor ikke vil anbefale.

Moderne sikkerhedsudstyr

Kun to dieselmotorer har manuel gearkasse, alle andre har automatgear. Det er en dobbeltkobling med seks trin i dieselvarianterne og syv trin til benzinmotoren.
Kun to dieselmotorer har manuel gearkasse, alle andre har automatgear. Det er en dobbeltkobling med seks trin i dieselvarianterne og syv trin til benzinmotoren.

I Danmark får alle udgaver et nødbremsesystem, der dog kun virker ved høje hastigheder, og det betyder, at alle udgaver af Talisman opnår de maksimale fem stjerner i Euro NCAP-sikkerhedstesten.

Og generelt er udstyrsniveauet højt. Basismodellen Zen har udover 7 tommer trykskærm med navigation bl.a. 17 tommer alufælge, klimaanlæg, opvarmet rat, nøglefri betjening, p-sensor for/bag og regn/lys sensor samt automatisk op- og nedblænding.

LÆS OGSÅ: Motors duel mellem Opel Insignia og Skoda Superb

Topmodellen Intense byder yderligere på bl.a. den større 8,7 tommer trykskærm med navigation, bakkamera med høj opløsning, aktiv fartpilot, blindvinkel alarm og LED-forlygter. Sidstnævnte giver et godt lys, men er desværre ikke drejelygter.

Priser ukendt

Adgangen til bagagerummet er et minus i sedan-modellen, hvor bagsæderyglænet bl.a. kan lægges ned. Her er 515 liter over bagagerumsgulvet og 93 liter under. Stationcaren byder på 572 liter, men har ingen indre læssekant og større åbning.

Da Talisman først kommer til Danmark til april, er prislisterne ikke klar endnu. Ligesom det ikke har været muligt at prøvekøre stationcarmodellen.

Motor vurderer, at priserne begynder ved 300.000-340.000 kr. For de bilkøbere, som gerne vil have et højt udstyrsniveau uden at skulle foretage et hav af tilvalg, kan bilen dermed være et spændende og økonomisk attraktivt alternativ. Ikke mindst når man lægger til, at den må trække 1.850 kg, og at den leveres med op til tre års garanti.

LÆS OGSÅ: Motors test af Skoda Superb

Men en egentlig anbefaling af bilen må vente, til vi har prøvet den med dansk udstyrsniveau, normal affjedring og basismotorer. Men Talisman lover godt.