BMW’s el-lokomotiv lover over 600 km

iX er BMW’s kommende, elekriske flagskib, som er egnet til lange ture og hurtig kørsel. Nu kommer nogle af de centrale oplysninger frem, bl.a. rækkevidde og ladehastighed. Og pris. Og så er det nu slut med anhængervægt-angst.

BMW iX har en grill, der selv kan reparere små skader.
Nyt om biler

Ultra lang rækkevidde og temmelig hurtig ladning skal – sammen med en lang række innovationer - få ejere af store SUV-modeller til at skifte til en eldrevet BMW.

Den nye iX kan prale med en officiel rækkevidde på ’over’ 600 km i topudgaven xDrive50. Det er en anelse mere end Tesla Model X, der i Long Range-udgaven har et officielt tal på 580 km.

BMW-batteriet er da også enormt. Det har et energiindhold på over 100 kWh brutto. Det kan lades med op til 200 kW, hvilket er i den absolut høje ende – dog er spidsværdien lavere end for Porsche, Tesla og enkelte Audi-modeller.

BMW iX er på størrelse med X5, men er bygget på en platform beregnet til elektriske biler. Den har en enorm akselafstand på tre meter.
BMW iX er på størrelse med X5, men er bygget på en platform beregnet til elektriske biler. Den har en enorm akselafstand på tre meter.

Over 500 hk

Mere afgørende er, hvordan ladekurven ser ud, altså hvor længe bilen kan lade med høj effekt. Og det ser flot ud her. 10-80 procent klares på ’under’ 40 minutter. Det er ca. 105 kW i gennemsnit. BMW angiver det også på en anden måde: På ti minutter kan man lade til 120 km kørsel.

xDrive 50 har over 500 hk fra sine to motorer og en 0-100-tid på under fem sekunder. Det gør super-elbilen til formentlig den billigste måde nogensinde at få en så kraftfuld BMW. Se prisen længere nede.

iX kommer også i en mindre kraftig udgave, xDrive 40, med 300 hk. Her er batteriet på over 70 kWh og rækkevidden på ’over’ 400 km. Maks.-ladeeffekten er 150 kW, og ti minutter giver 90 km.

Med BMW iX bliver det muligt at få en BMW med 500 hk og 600 km rækkevidde for under en million kroner.
Med BMW iX bliver det muligt at få en BMW med 500 hk og 600 km rækkevidde for under en million kroner.

På størrelse med X5

BMW iX, der har en pæn frihøjde på 19,5 cm, er omtrent lige så lang og bred som X5, så høj som X6 og kører på samme hjuldimensioner som X7 (21 eller 22 tommer).

Akselafstanden helt oppe på 3,00 m, omtrent det samme som hos X5, men med mere plads til ben, hoved og skuldre på grund af elbil-designet. Bagagerummet er på ca. 500 liter, og den maksimale påhængsvægt ventes at blive 2.500 kg.

BMW iX-programmet

Model Hk 0-100 km/t. Rækkevidde Maks.-ladning Forbrug Fra-pris
xDrive 40 300 5 sek. (max.) +400 km 150 kW 200 watt/km 720.000 kr.
xDrive 50 500 6 sek. (ca.) +600 km 200 kW 210 watt/km 930.000 kr.

BMW har længe arbejdet grundigt med, at hele bilen er bæredygtigt fremstillet. Det gælder bl.a. råstofferne, hvor litium og kobolt til batterierne kommer fra områder, hvor der er styr på miljø og arbejdsforhold, i dette tilfælde Australien og Marokko.

Desuden består en iX af 60 kg genanvendt plast til måtter, tæpper, og dele af sæderne og de indvendige paneler. Halvdelen er den aluminium, der bruges i bilen, er genanvendt.

Prisen holder sig under én mio. kr. for de fleste udgaver. xDrive 50 med 500 hk koster 930.000 kr., og 40-modellen står til 720.000 kr. Desuden tilbydes en ’Fully Charged Edition’ til 130.000 kr. ekstra. Bilen ventes først klar i Danmark til november.

Alle Motors test af elbiler