FDM arbejder for at fremme den individuelle persontransport og dermed bevare og udbygge danskernes mobilitet. Vi arbejder for at sikre det frie valg af transportform nu såvel som i fremtiden. Dette indebærer, at der skal arbejdes for løsninger, der håndterer såvel de klima- og miljømæssige udfordringer som den stigende trængsel og ønsket om øget færdselssikkerhed.
En god mobilitet forudsætter god infrastruktur i form af gode, sikre veje, gode tanknings- og opladningsmuligheder, parkeringsforhold med den nødvendige kapacitet samt en effektiv kollektiv trafik i navnlig de tætbefolkede områder og på hovedstrækninger. I takt med udbredelsen af eldrevne biler får opladnings- mulighederne afgørende betydning for mobiliteten. Derfor betragter FDM den offentlige ladeinfrastruktur som kritisk infrastruktur.
Individuel persontransport er den dominerende transportform i Danmark, og det er også her, FDM naturligt har særligt fokus. Vi arbejder for at sikre det frie valg af transportform både nu og i fremtiden. Dette indebærer, at der skal arbejdes for løsninger, der håndterer såvel den stigende trængsel som de miljø- og energimæssige problemstillinger.
Bilafgifter
Omkostningerne forbundet med transport har stor betydning for mobiliteten, både for den enkelte og for samfundet som helhed. Danmark har nogle af verdens højeste afgifter på såvel køb og ejerskab som brug af bi- len, hvilket fordyrer danskernes mobilitet.
Selve registreringsafgiften er fortsat i høj grad afhængig af bilens pris fra fabrikken, hvilket grundlæggende er problematisk, da det fordyrer ny miljø- og sikkerhedsteknologi.
Den seneste reform af bilafgifterne sikrede lav eller ingen registreringsafgift på plugin- hybrid-, el- og brintbiler og en plan for ind- fasning af registreringsafgiften frem mod 2030 og 2035. Et storskalaforsøg med kørselsafgifter skal afprøve alternativer til de nuværende bilafgifter.
På bilafgiftsområdet arbejder FDM for:
➜ Afgiftsniveauet skal afspejle de negative samfundsomkostninger ved bilismen (trængsel, uheld, miljøbelastning, slitage på vejnettet). I en overgangsperiode bør afgiftsniveauet for elbiler og andre nulemissionsbiler tage højde for disse bilers højere produktionspris. Dette for at sikre, at forbrugerne har et klart incitament til at skifte til biler med lav klima- og miljø- belastning.
➜ Afgiften skal betales løbende for at fremme udskiftning af bilparken, gøre det billigere at finansiere og forsikre bilen, ligestille køb med leasing samt gøre en overgang til kørselsafgifter lettere.
➜ På sigt skal målet være overgang til kørselsafgifter. Disse skal provenumæssigt erstatte og ikke supplere de eksisterende bilafgifter. Det må afgiftsmæssigt ikke blive dyrere at være bilist. Desuden bør kørselsafgifterne indrettes, så de afspejler bilismens eksterne omkostninger, herunder at de understøtter den grønne omstilling og afhjælper trængslen uden at skabe en social og geografisk slagside.
Gode og fremkommelige veje
God mobilitet forudsætter helt basalt en velfungerende infrastruktur. Da op mod 90 procent af personbefordringen sker på vejene, heraf 80 procent i bil, og trafikken på vejene er i kraftig stigning, er det naturligt, at hovedparten af investeringerne sker her.
➜FDM mener, at vejnettet skal vedligeholdes og udbygges med udgangspunkt i det aktuelle og forventede behov.
➜ Investeringerne skal foretages der, hvor de samfundsmæssigt giver mest mening.
➜ Opladningen af elbiler bliver i stigende grad vigtig for bilisterne, og derfor betragtes ladeinfrastruktur som kritisk infrastruktur med stort behov for løbende udbygning og tilpasning, så det ikke er manglende opladningsmuligheder, der begrænser den grønne omstilling.
➜ Adgang til at bruge vejene skal være betalingsfrit for alle, så længe bilismens eksternaliteter dækkes af de eksisterende bilafgifter. Kun i særlige tilfælde, som ved de store faste forbindelser, kan afgifter for benyttelse accepteres.
➜Indføres kørselsafgifter, skal disse helt eller delvist erstatte de eksisterende bil- afgifter, og det samlede provenu må ikke overstige det nuværende. Det bør samtidig sikres, at kørselsafgifter ikke leder til øget social slagside i persontransporten. Dette kan eksempelvis ske ved at sikre reelle alternativer til bilkørsel i områder med høje kørselsafgifter.
➜ De eksisterende vejes kapacitet skal udnyttes bedst muligt, dels gennem forebyggende vedligeholdelse, dels ved at udnytte moderne teknologi såsom intelligente transportsystemer (ITS).
➜ Hurtig indsats ved ulykker og andre utilsigtede hændelser skal fremmes. Når den præhospitale indsats er afsluttet, bør havarerede køretøjer fjernes hurtigst muligt for at reducere tidstabet for de øvrige trafikanter.
➜ Infrastrukturen skal desuden løbende tilpasses nye bilers førerstøttesystemer og helt eller delvist selvkørende egenskaber. På lang sigt bør der også indtænkes decideret førerløse biler.
➜ For at mindske støjgener fra trafikken bør der anvendes moderne støjdæmpende asfalt og støjværn, navnlig på veje i og ved tætbebyggede områder. Er det ikke muligt at dæmpe vejstøjen tilstrækkeligt med fysiske tiltag, kan nedsættelse af hastigheden være et sidste alternativ. I så fald bør hastighedsnedsættelsen målrettes områder og tidspunkter, hvor den sundhedsmæssige effekt er størst.
Bilen i byerne
De største byområder i Danmark er i fortsat vækst, og her kan det være vanskeligt at foretage yderligere vejudbygning. Samtidig udbygges den kollektive trafik i form af metro, letbaner og busser i deres eget spor. Flere byer ønsker at ændre arealanvendelsen, så veje og parkeringspladser optager mindre plads. Vej- og parkeringspolitik bruges i nogle tilfælde aktivt til at vanskeliggøre anvendelse af bil i byen, da andre trafikformer ønskes prioriteret. Derudover er der i mange byer ønske om, at det lokalt bliver nemmere at kunne nedsætte hastighedsgrænserne. Argumenterne for lavere hastighed handler typisk om at ville bekæmpe støj, reducere miljøpåvirkningen og forbedre færdselssikkerheden.
➜ FDM arbejder for, at biler fortsat sikres god adgang til byerne, og at antallet af parkeringspladser modsvarer behovet. FDM anerkender imidlertid, at der i nogle byer er et ønske om at ville bruge en del af byens rum til andet end parkering. Fjernes gadeparkering i større omfang, bør der etableres erstatningspladser i p-huse eller p-kældre i nærheden af de nedlagte pladser.
➜ FDM anerkender, at der i en række byer er et bredt ønske om, at biler fylder mindre, og alternative transportformer ønskes fremmet. For FDM er det vigtigt, at den samlede mobilitet bibeholdes eller styrkes, og at et eventuelt skifte fra bil til anden transportform er let og attraktivt.
➜ Navnlig i forbindelse med de største byer er der behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem transportformerne, især mellem personbiler og den kollektive trafik.
Nye mobilitetsformer
Bilismen oplever løbende forandringer, og i fremtiden forventes det i mindre grad at være bilejerskabet, der er i centrum, men i højere grad det at have ubesværet adgang til mobilitet. Det kaldes Mobility as a Service.
➜ FDM vil aktivt tage del i udviklingen af fremtidens mobilitet, hvor transport i højere grad forventes at blive opfattet som en serviceydelse. Vi vil arbejde for, at den individuelle transport bliver centralt placeret i fremtidens mobilitetsløsninger. FDM har som et konkret eksempel introduceret samkørselsappen Ta’Med, og FDM arbejder aktivt med at fremme rammebetingelserne for samkørsel.