Sådan fungerer en turbo

En turbo gør bilens motor i stand til at tage imod mere luft i forbindelse med forbrændingen. Få styr på detaljerne, når det gælder turbo.

En turbo fra en bil ligger for sig selv
Viden

En turbo er en tryklader, som sender komprimeret luft ind i motorens forbrændingskamre. En turbo gør det muligt for motoren at tage imod en større mængde luft i forbindelse med forbrændingen, end motoren selv har mulighed for at suge.

En turbo er bygget op over et kompressorhus og et turbinehus, som er forbundet med en aksel imellem dem i et lejehus, som smøres af motorens oliecirkulation. Olien afkøler og smører turboens vitale dele.

En turbo drives af udstødningsgassen og arbejder med meget høje omdrejninger normalt ca. 150.000 omdrejninger i minuttet. Den har en arbejdstemperatur på mellem 650 til 800 °C. Derfor er det vigtigt, at den rette olie og smøring benyttes.

Læs mere: Sådan vedligeholder du bilen

Illustration af underoverskrift Hvordan fungerer en turbo i praksis?

Når motoren startes, presses udstødningsgas ind i turbinehuset, som får turbinehjulet til at dreje. Det er udstødningsgassen, som driver turboen rundt. Turbinehuset er skabt af støbejern for at kunne klare de høje temperaturer. Kompressorhuset begynder at løbe rundt, og luften suges ind fra luftfiltret og komprimeres og trykkes ind i forbrændingskammeret.

Når luft bliver komprimeret (presset sammen), så stiger temperaturen, og derfor er nogle biltyper udstyret med en intercooler. Den sørger for at køle den komprimerede luft, inden den kommer ind i forbrændingskammeret.

Brug for hjælp?

Husk, at du som medlem af FDM har adgang til rådgivning af biltekniske og juridiske eksperter, samt andre gode medlemsfordele, bl.a. vejhjælp og forsikring. 

Få rådgivning