Ekspertise
Din bil bliver synet af certificerede testassistenter med specialviden i køretøjsteknik.

Vi lægger vægt på ekspertise, uvildighed og kvalitetssikring, så du trygt kan stole på, at din bil lever op til de gældende krav og standarder. Med FDMs bilsyn får du ikke bare et godkendelsesstempel – du får også en objektiv vurdering af din bils stand, baseret på faglig indsigt og høje standarder.
Din bil bliver synet af certificerede testassistenter med specialviden i køretøjsteknik.
Du får en objektiv vurdering uden skjulte incitamenter til reparation.
Vi bruger avanceret udstyr og ISO-certificerede processer for at sikre, at syn og test lever op til højeste standard.
FDM Test & Bilsyn har vundet prisen for årets synshal 2025 for vores kvalitet, faglighed og gode service.

Hos FDM får du et professionelt bilsyn, der sikrer, at din bil lever op til de gældende lovkrav. Vi tilbyder en grundig og uvildig vurdering, så du kan være tryg ved standen på din bil. Som medlem af FDM får du rabat på dit bilsyn. Udvalgte synshaller har også nedsatte priser.
Konkurrencedygtige priser
Medlemspris: 495 kr.
Medlemsrabat: 75 kr.
Ikke-medlemspris: 570 kr.
Synshaller | Medlemspris | Ikke-medlemspris |
|---|---|---|
Bilsyn i Slagelse | 350,00 kr. | 420,00 kr. |
Bilsyn i Næstved | 440,00 kr. | 515,00 kr. |
Bilsyn i Roskilde | 445,00 kr. | 520,00 kr. |
Bilsyn i Hillerød | 350,00 kr. | 420,00 kr. |
Bilsyn i Fredericia | 420,00 kr. | 495,00 kr. |
Bilsyn i Odense | 320,00 kr. | 395,00 kr. |
Bilsyn i Silkeborg | 395,00 kr. | 470,00 kr. |
Bilsyn i Sønderborg | 420,00 kr. | 495,00 kr. |
Bilsyn i Randers | 420,00 kr. | 495,00 kr. |
Når man taler om bilsyn, refererer man typisk til det periodiske syn, som er lovpligtigt og sikrer, at bilen lever op til gældende sikkerheds- og miljøkrav.
Men FDM tilbyder også andre synstyper: Omsyn, hvis bilen ikke gik igennem synet første gang, registreringssyn, ved import eller større ændringer af bilen, samt toldsyn, når en brugt importbil skal afgiftsberegnes. FDMs synsydelser er altid uvildige og udføres af specialister med fokus på sikkerhed og transparens.

Når du får din bil synet hos FDM, er den i hænderne på erfarne fagfolk. Vores synsmedarbejdere er uddannede mekanikere med specialviden om køretøjer og teknologi. For at blive certificeret synsansvarlig gennemgår de desuden en 6-8 ugers synsuddannelse og består en prøve godkendt af Færdselsstyrelsen. Det sikrer, at dit bilsyn udføres med højeste faglige standard og præcision.
Hos FDM arbejder vi desuden målrettet på, at alle vores synshaller får en elitesmiley. Det er Færdselsstyrelsens kvalitetsstempel for synshaller, der opfylder de højeste krav og standarder.
Hos FDM får du en objektiv vurdering af din bil uden salg af ekstra ydelser, da vi ikke har egne værksteder. Du kan desuden følge med under synet og få en transparent gennemgang, hvor vi besvarer eventuelle spørgsmål om bilens vedligeholdelse. Foretrækker du at vente i kundeområdet, gennemgår vi også altid synsrapporten med dig bagefter, så du er fuldt opdateret på din bil – og du kan nyde en friskbrygget kop kaffe imens du venter.
Hos FDM har vi skærpet vores kvalitetssikring ved at tilknytte teknisk ekspertise med dyb indsigt i synsregler og standarder. Det sikrer, at vores bilsyn altid lever op til de højeste krav. Samtidig håndteres eventuelle klager og juridiske spørgsmål af vores synsansvarlige, mens vores CRM-system sikrer en effektiv og transparent sagsbehandling.

Hvis du har et Komplet-medlemskab gennem FDM Forsikringer, skal du ringe til os på 70 13 30 40 for at bestille tid til bilsyn. Dette kan du ikke gøre online.
Hvis du har Komplet-medlemskab gennem FDM, kan du få et bilsyn til 0 kr. Husk at logge ind på Mit FDM, inden du booker, for at opnå en pris på 0 kr.
Er der noget, du ikke fik svar på, kan du evt. læse mere på denne side om FDM Test & Bilsyn eller kontakte vores medlemsservice.
Hvis du har købt en ny bil, går der fire år (efter datoen for første indregistrering), inden den skal til sit første bilsyn. Når bilen har været til sit første bilsyn, skal den synes hvert andet år – det som hedder periodisk bilsyn. Det vil sige, at syn af bil ikke afhænger af antal kørte kilometer.
Din bil bliver automatisk indkaldt, når det er ved at være tid til syn. Synsindkaldelsen fra Færdselsstyrelsen sendes til din e-Boks.
Vi syner alle køretøjstyper til og med 3500 kg. Lige fra minibiler som Kia Picanto og store biler som Volvo stationcars til varebiler og kassebiler.
Dog kan der være restriktioner for høje køretøjer såsom varebiler.
Hvor lang tid tager et bilsyn?
Et bilsyn hos FDM tager normalt 15 til 20 minutter.
Hvad bliver tjekket ved bilsyn?
Vi kontrollerer, om køretøjet opfylder de lovpligtige minimumskrav inden for sikkerhed og miljø.
Synsassistenten tjekker bilens:
Når vi er færdige med syn af bilen, får du en synsrapport, hvor du kan se, om bilen opfylder de gældende lovkrav. Vi gennemgår synsrapporten sammen med dig. Efter syn af bilen betales synsgebyr.
Nej, du behøver ikke at medbringe registreringsattest til syn. Når du modtager en synsindkaldelse, skal du booke en tid hos et af vores synssteder og møde op med din bil. Du må meget gerne medbringe din synsindkaldelse.
Derudover behøver du ikke at medbringe nogen dokumenter, når du skal have foretaget et almindeligt periodisk syn af bil (person- eller varebil). Vi finder de nødvendige informationer via bilens registreringsnummer.
Med hensyn til dokumentation kan der være andre krav, når køretøjet enten skal til registreringssyn, toldsyn og omsyn.
Syn af bilen er ikke det samme som en brugtbiltest. Bilsyn af et køretøj er en vurdering af køretøjets tilstand på synstidspunktet. Et bilsyn fortæller ikke noget om eksempelvis:
FDM har mange test, du kan vælge imellem, hvis du vil have foretaget et tjek af din bil. Vi kan blandt andet tilbyde en brugtbilstest, garantitest, rustkontrol eller en vedligeholdelsestest.
I forbindelse med alle bilsyn udarbejdes der en synsrapport. Her noterer vi synsresultatet.
Den kan således blive erklæret:
Hvis bilen bliver "godkendt" eller "betinget godkendt", kan du køre fra synshallen i køretøjet. Men hvad betyder “betinget godkendt” ved bilsyn? Er bilen "betinget godkendt", skal den repareres for de småfejl, der er beskrevet i synsrapporten, men skal ikke til et omsyn.
Ved et "kan godkendes efter omsyn", skal bilen dog til omsyn, når fejlene er repareret. Hvis køretøjet får synsafgørelsen ”ikke godkendt, ingen mulighed for omsyn” skal bilen til et helt nyt syn.
Nye synsregler betyder, at en række fejl, der tidligere blev ”betinget godkendt” ved et periodisk syn, nu bliver kategoriseret som "væsentlige fejl" og skal kontrolleres ved et omsyn.
Du skal have foretaget omsynet senest 33 kalenderdage efter det oprindelige syn. Datoen for det oprindelige syn tæller som dag 1. Du skal være opmærksom på, at Færdselsstyrelsen ikke sender dig en påmindelse om omsyn. Overskrider du fristen, skal du have din bil til et nyt periodisk syn.
Hvis du har spørgsmål til synsrapporten, skal du kontakte FDM. Dette kan gøres, uanset om du er medlem eller ej.
Ja, hos FDM tilbyder vi syn af både elbiler og plugin-hybridbiler. Selvom synsprocessen for disse køretøjer ligner den for benzin- og dieselbiler, er der særlige fokusområder. For elbiler og plugin-hybrider kontrolleres blandt andet højvoltsbatteriet, kabler og stikforbindelser for at sikre, at de opfylder gældende sikkerheds- og miljøkrav. Derudover er der ikke behov for udledningstests, da disse køretøjer har en anden drivlinje end traditionelle forbrændingsmotorer.
Hvis du har yderligere spørgsmål om syn af din el- eller plugin-hybridbil, er du velkommen til at kontakte vores medlemsservice.
Ja, du kan få din bil synet før den oprindelige frist. I stedet for et periodisk syn vil synshallen udføre et registreringssyn. Når bilen godkendes ved dette syn, bliver næste synsdato beregnet ud fra denne nye synsgodkendelse, hvilket betyder, at det næste periodiske syn vil være to år efter registreringssynet for personbiler.
Det kan være en fordel at få bilen synet før tid, hvis du for eksempel ønsker at sælge den og vil sikre, at den lever op til synskravene, eller hvis du gerne vil have en status på bilens stand tidligere end planlagt.
Overholder du ikke fristen for det periodiske syn, vil du i første omgang få en erindringsskrivelse fra Færdselsstyrelsen. Overholder du ikke denne frist, vil du blive præsenteret for en bøde. Samtidig får du en ny frist på tre uger til at få godkendt eller afmeldt din bil. Overholder du ikke den frist, får du endnu en bøde, og bilens plader skal afleveres.
Hvis du fortsætter med at køre i bilen uden at have fået foretaget et periodesyn, bliver bilens nummerplader inddraget af politiet.
Er du i tvivl om, hvornår din bil sidst blev synet, kan du fx finde tidligere synsrapporter på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Det er kun i meget sjældne tilfælde, du kan få udsat syn af bilen. Det er Færdselsstyrelsen, der afgør om grundlaget er i orden. Kan du ikke opnå tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at få udsat et periodisk syn, og er det umuligt for dig at få synet bilen til tiden, kan du afmelde bilen på et motorkontor. Så sættes indkaldelse af bilen til syn i bero, men du kan ikke få bilen registreret på nye nummerplader, før der er foretaget et registreringssyn.
Når din bil har været til registreringssyn og er blevet godkendt, kan du få din bil registreret på et motorkontor.
Din bil skal synes, fordi det er vigtigt, at biler på de danske veje sikkerheds- og miljømæssigt lever op til lovens krav og regler. Til et bilsyn undersøges eksempelvis styretøjet, bremser, bærende dele, lys og lygter og miljøafprøvning af udledning af røggasser. De to overordnede formål med et bilsyn er at kontrollere:
Passer tiden alligevel ikke, kan du ringe til os, ombooke eller afbestille online. Du finder link til ombooking eller afbestilling i den kvitteringsmail du modtog fra os, da du bestilte dit bilsyn.
Hvis du får monteret et nyt anhængertræk på en bil, der er registreret for under 8 år siden, skal du enten:
Er du selv fingernem og monterer anhængertrækket selv, skal bilen til et registreringssyn. Hvis bilen er registreret for over 8 år siden, skal du have godkendt ændringerne ved et nyt syn.
Nej, hvis dine blinklys eller andre lygter ikke fungerer ved synet, vil bilen ikke kunne godkendes og skal til omsyn. Fejl på lygter betragtes som en væsentlig mangel, da de har betydning for trafiksikkerheden.
For at undgå omsyn anbefales det, at du inden synet kontrollerer, om alle lygter – herunder blinklys, stoplys, nær- og fjernlys samt nummerpladelys – fungerer korrekt. Hvis en pære er defekt, bør den udskiftes inden synet.
Du kan med fordel benytte FDMs Lygte- og batterikontrol, inden bilen skal til syn.
Hvis bilen har sidespejl i både højre og venstre side, er der ingen begrænsning for, hvor mørke de bagerste sideruder og bagruden må være. Du må derimod ikke klæbe film på de forreste sideruder og forrude.
Der er ikke noget lovkrav om, at bilen er nysynet ved salg. Der kan dog være fordele ved at få foretaget et registreringssyn af bilen, inden du sælger den:
Hvis din bil er indregistreret første gang for mere end 30 år siden, og du kun benytter den lejlighedsvis, kan du indregistrere den til veterankørsel. Denne ændring kan ske i forbindelse med registreringssyn af køretøjet eller ved at skrive til SKAT via en kontaktformular på deres hjemmeside.
Ved omregistreringen påføres teksten: "veterankørsel" i Det digitale Motorregister (DMR). Når din bil er omregistreret til veterankørsel, bliver den første gang indkaldt til periodisk syn 35 år efter 1. registreringsdato og herefter med otte års mellemrum.
Er din bil ikke indregistreret til veterankørsel, vil den fortsat blive indkaldt til syn hvert andet år, selv om den er over 30 år gammel.