Gode råd om bilvask

Når bilen skal i vaskehallen, er der ingen grund til at spilde penge på de dyre vaske. Vælg altid den billigste vask, som er en god overfladevask. Skal bilen være ordentlig ren, kræver det vask med slange og svamp.

Vælg den billige vask i vaskehallen og supplér med vask med håndkraft
Viden

Der er ingen grund til at vælge de dyre vaske, når bilen skal i vaskehallen. Vælg altid den billigste vask, bilen bliver alligevel ikke renere af at vælge en dyrere udgave.

De kritiske steder som f.eks. bilens kanter, typisk langs panelkanter, dørkanter og i skærmkasserne, bliver ikke rene i bilvaskautomaterne. Her skal der håndkraft til, og der skal bruges både slange og svamp. Brug derfor hellere pengene på en god svamp og autoshampoo.

Når du vælger vaskehal, kan det godt betale sig at tjekke standen af selve vaskehallen. Er børsterne meget slidte, eller er vaskehallen meget beskidt, så bør du vælge en anden vaskehal i bedre stand. 

Hvor ofte skal bilen vaskes? 

En del bilister vasker bilen så ofte, at det slider unødigt på lakken. Hyppig bilvask belaster også miljøet. Det er rigeligt at vaske bilen en gang om måneden og heraf bør to til fire gange om året være ved håndkraft. Ved bilvask i vaskehal er vandforbruget typisk mindre end ved håndvask.

Desuden er der mere kontrol over spildevandet ved vask i vaskemaskine. Når bilen skal i vaskehallen, er der ingen grund til at vælge hverken voks eller lakforsegler. Det kommer alligevel ikke ind i krogene, hvor der virkelig er behov for det. En grundig lakforsegling skal i stedet ske med håndkraft mindst en gang om året.

Kan man vaske bilen uden vandslange?

Med brug af visse produkter er det muligt at vaske bilen uden brug af vand og vandslange. Det er praktisk for bilejeren i byen uden egen indkørsel, eller hvis man ønsker at begrænse vandforbruget ved bilvask.

Hvordan klares undervognsvask af bilen?

Maskinvask er godt til at tage overfladesnavs, men du skal være opmærksom på, at bilen kun bliver pæn, ikke ren. Vaskehallernes undervognsvask kan roligt droppes, da bilens undervogn alligevel ikke bliver ordentligt ren.

Vil du have en ren undervogn og hjulkapsler, så skal du i stedet spule bilen med en vandslange. Snavs i kanterne får lakken til at nedbrydes, og det gør, at bilen ruster. Når bilen skal håndvaskes, er det vigtigt, at du anvender en svamp. Det handler ikke om at trykke hårdt, men derimod bruge den rigtige svamp og rigeligt med vand.

Hvordan vasker man en bil i vaskehallen?

For den erfarne bilejer er en tur i vaskehallen en smal sag. Men der er jo en første gang for alt, og al begyndelse kan være svær. Her kan du se, hvordan du vasker din bil i en vaskehal, så du er forberedt.

Hvad gør du efter skade i vaskehallen?

Selvom du kan bevise, at din bil er blevet skadet, mens den er blevet vasket i en vaskehal, er det svært at få erstatning. Det skyldes, at vaskehallens ejer som udgangspunkt kun er ansvarlig for skader, der skyldes manglende vedligeholdelse af vaskeanlægget eller en defekt ved anlægget.

Læs mere: Skade på bilen i vaskehallen

Har du brug for udstyr til bilpleje og bilvask?

I FDMs shop har vi et bredt udvalg af gode produkter til bilens pleje. Er du medlem af FDM handler du med rabat på udvalgte varer.

Besøg FDMshop.dk