Er du forvirret over elbilen? Få hjælp her

Hvis du overvejer at skifte til elbil, er du måske stødt på flere ting, som virker forvirrende. Her kan du få hjælp til at få styr på nye ”elbilsord”, teknikken bag elbilen og praktiske udfordringer.  

Papfigur af elbil og et spørgsmålstegn.
Viden

Rekuperation, OBC, og Type 2-stik er blot nogle af de mange ord og forkortelser, som du kan støde på, når du overvejer at skifte til elbil.   

Det kan virke som det rene volapyk i begyndelsen. Med skiftet til elbil er det dog svært at slippe for at lære nogle af de nye ord at kende, hvis du vil have mest muligt ud af dit nye eller kommende køretøj.  

Her hos FDM kan du få hjælp til at forstå begreberne. Vi har blandt andet oprettet en teknisk ordbog, som du kan bruge til at slå ord op, du ikke kender. Det kan være praktisk som ny eller kommende elbilsejer.

Læs mere: Ordbog til elbiler og hybridbiler

Illustration af underoverskrift Hvordan fungerer en elbil?

Hvis du overvejer at købe en elbil, er du måske også interesseret i, hvordan elbilen teknisk fungerer. Da den kører på strøm, er den naturligvis markant anderledes end benzin- og dieselbiler.

Især opladning af batteriet er et af de punkter, som kan virke mest overvældende og forvirrende, når man første gang overvejer at skifte til elbil. For hvordan virker det egentligt?

Læs mere: Værd at vide om opladning

Til dig der er nysgerrig på den mere tekniske side af sagen, så har FDMs teknikere udarbejdet en guide, der går spadestikket dybere i forklaringerne af, hvordan elbilen, herunder også opladning af elbilen, fungerer.

Læs mere: Sådan fungerer en elbil teknisk set

Illustration af underoverskrift Hvilke spørgsmål stilles typisk om elbiler?

Hvert år svarer FDM via sin rådgivning på tusindvis af spørgsmål fra medlemmer, og det er især spørgsmål om elbiler og plugin-hybrider, der fylder meget. Spørgsmålene går i mange forskellige retninger. Nogle har spørgsmål til garanti og service, mens andre ønsker at vide mere om rækkevidde og opladning.

Det kan være spørgsmål såsom, ”hvor langt kan en elbil køre på en opladning” og ”kan elbilen tage skade ved opladning i tordenvejr.”

Vi har samlet 35 oftest stillede af spørgsmålene - og naturligvis de svar, der hører til - i en såkaldt FAQ. Det kan være en god genvej til et hurtigt svar for dig, der måske overvejer at skifte til elbil eller lige har gjort det.

Læs mere: Få svar på de oftest stillede elbilspørgsmål 

Illustration af underoverskrift Hvornår må du bruge nødladeren til elbilen?

Der følger i mange tilfælde en nødlader med elbilen, som kan bruges til opladning. Den kan kobles til en almindelig stikkontakt i huset og give strøm til bilen. Som navnet antyder, er der tale om en nødlader, der kun skal bruges i begrænset omfang, hvis der ikke er andre lademuligheder.

Nogle tror fejlagtigt, at nødladeren kan bruges som en permanent ladeløsning i stedet for en ladeboks.

Tidligere blev nødlanderen også kaldt "mormorlader". Det skyldes, at det er en lader, som man kan bruge ved besøg hos familien, f.eks. mormor, som ikke har en ladeboks. Mormorlader lyder som noget hyggeligt, men ved forkert brug kan nødlanderen ende med at skade el-installationen i dit hjem.

Læs mere: Derfor skal du passe på med brug af nødlader

Illustration af underoverskrift Hvilke fordele har elbiler ved parkering i større byer?

Når du anskaffer dig en elbil, kan du få flere fordele, når det gælder parkering. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, og derfor kan det virke lidt forvirrende.

Nogle kommuner har gjort det gratis for elbiler at parkere på offentlige parkeringspladser, mens andre kommuner har tidsbegrænset gratis parkering eller fuld betaling.

Det er derfor en god idé at sætte sig ind i reglerne og være ekstra opmærksom på skiltning, så du ikke ender med en parkeringsafgift. Det er særligt, hvis man skal parkere i en anden by eller kommune, end ens egen, at der kan opstå tvivl. Du kan læse mere om reglerne for parkering med elbil i vores artikel om emnet.

Læs mere: Her er reglerne for parkering af elbil

Se FDMs videoguide til opladning af elbil

Hvis du ikke har prøvet at lade en elbil før, har du formentlig en masse spørgsmål. Hvad gør du, når du lader hjemme, og hvad gør du, når du skal lade bilen, mens du er på farten? I denne videoguide kan du se, hvordan du praktisk håndterer opladning i mange situationer, og du får styr på brug af forskellige kabler. 

Se videoer - klik på +tegnet til højre for at folde videoerne ud
 




 

Har du brug for hjælp?

Husk, som medlem af FDM kan du altid få hjælp af eksperter, der har den nyeste viden om elbiler.

Kontakt rådgivningen