Få billig strøm på elbilen

At skifte til elbil giver nye vaner, herunder måden hvorpå du tanker bilen. Se her hvordan du lader elbilen billigst muligt.

At skifte til elbil giver nye vaner, herunder måden hvorpå du får energi fyldt på bilen. Se her hvordan du lader billigst muligt.
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

Der er ikke to elbilsejere, som har samme kørselsmønster. Derfor har vi taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier, hvor man gradvist lader mere hjemme samt en løsning for de elbilister, der kun vil lade på offentligt tilgængelige ladestandere.

Man lader oftest hjemme

Private elbilsejere vil oftest lade deres bil hjemme. Derfor har vi beregnet udgifterne ved tre forskellige fordelinger af opladning ude og hjemme. Første beregning tager udgangspunkt i, at man lader 70 pct. af strømmen hjemme. I anden beregning har vi forudsat, at man lader 85 pct. af strømmen hjemme og tredje beregning foregår al opladning hjemme. 

Læs mere: Gode råd, hvis du vil købe elbil

Gratis ladning i to år

Mange biler sælges med en strømpakke, hvor du sammen med bilen får en ladestander på din grund  - eller både ladestander samt et abonnement med fri strøm i to år hos enten Clever eller E.ON.

Men den ydelse er ikke gratis; det bliver en del af din bils pris. Så hvis du vil foretrække at lade på din egen private ladestander, skal du efterspørge et afslag i prisen.

Abonnementsløsningerne er billigst

Uanset hvor meget man lader ude og hjemme viser vores undersøgelse, at det er billigst at have en abonnementsløsning til sit strømforbrug. Bemærk at E.ON i flere scenarier har den billigste løsning. Deres abonnement findes både i en 44 og en +44 udgave. Tallet viser hvor stort et batteri man må lade på medabonnementsordningen. +44 abonnementet gælder for batterier, der er større end 44 kWh. 

Vær i øvrigt opmærksom på, at der er to forudsætninger, som påvirker abonnementsordningen i positiv retning. Dels har vi taget udgangspunkt i, at man kører 20.000 km om året, hvilket favoriserer en fast pris på strømudgifter. Dels drager abonnementsløsningerne hos E.ON og Clever nytte af tilbagebetalingen af elafgiften. 

Læs mere: Her kan du oplade elbil

Under 20.000 km om året

Vi har beregnet udgifterne til strøm med et kørselsbehov på 20.000 km om året. Men hvis du kører mindre, er det ikke sikkert at abonnementsløsningerne er billigst. Hvis du kører 10.000 km om året og kun lader hjemme, vil du spare cirka 150 kr. om måneden ved at vælge EVbilers løsning frem for E.ON. Lader du 85 pct. hjemme er den månedlige besparelse cirka 50 kr. Lader du kun 70 pct. hjemme bliver det derimod cirka 60 kr billigere at have en abonnementsløsning hos E.ON. 

Få svar på din spørgsmål om elbiler

Tilbagebetaling af elafgift og leasing

Den store ubekendte i udgifterne til at lade din elbil er godtgørelse af elafgift, også kendt som tilbagebetaling af elafgift. Frem til udgangen af 2019 kan virksomheder få refunderet op til 1,14 kr. pr. kWh (en kWh koster typisk 2,28 kr. inklusiv elafgifter). Det gør strømmen markant billigere for virksomhederne, og hvis den nuværende ordning ikke forlænges, vil alle løsninger i vores beregninger - på nær egen installation - blive markant dyrere. 

Du kan som privat person ikke få tilbagebetalt elafgiften, derfor vælger EVSE og EVbiler at lease selve ladestanderen ud til dig. På den måde kan du få refunderet elafgiften, fordi du ikke selv ejer boksen og strømmen til elbilen dermed betragtes som processtrøm. 

Bestil FDM Ladeboks

De fire forskellige scenarier:

Hvis du lader 70 pct. hjemme

Ved at 30 pct. af strømmen bliver lader på offentlige ladestandere, bliver de økonomiske fordele ved at have et strømabonnement markante. I forhold til egen installation er det halv ris ved at tage et All Inclusive-abonnement hos E.ON. Ligesom egen installationen bliver E.ONs Home aftale dyrere, fordi du betaler pr. kWh du lader ude i byen.  

Hvis du lade 70 % hjemme

Hvis du lader 85 pct. hjemme

Selvom du kun lader 15 pct. af strømmen ude i byen betyder, at abonnementsordningerne fra E.ON og Clever fremstår som den billigste strømløsning for elbilsejeren. Kom kunder hos EVSE eller Elbiler er du nødt til at købe strømmen i byen til 5,25 kr./kWh, og de markant højere udgifter ved at lade på offentligt tilgængelige ladestandere gør dem mærkbart dyrere. 

Hvis du lader 85 % hjemme

Hvis du lader 100 pct. hjemme

For elbiler med batterier på op til 44 kWh er E.ON den billigste løsning. Har din elbil et større batteri, kan der være en lille besparelse ved at vælge løsningerne med leasing af ladestander fra enten EVSE eller EVbiler. Den økonomisk dårligste løsning p.t. er egen installation, hvor du betaler listepris for strømmen, og ikke får udbytte af ordningen med tilbagebetaling af elafgift. 

Hvis du lader 100 % hjemme

Hvis du lader 100 pct. i byen

Bor du i lejlighed, eller har du af anden årsag ikke mulighed for at have en ladestander derhjemme, skal du finde en offentligt tilgængelig ladestander. Nu er elladere ikke etableret over hele landet, og derfor kan de være at du skal vælge abonnement efter hvilke ladestandere der er i dit område. Men udfra en økonomisk betragtning er det billigst at vælge abonnementsløsningerne fra E.ON.

Bemærk, at der ikke er oprettelsesudgifter og du derfor kun skal betale den månedlige abonnementsordning. Derfor er der ikke nogen udspecificeret beregning udover grafikken herunder. 

Hvis du lader 100 % i byen

Som ejer af en elbil er energiudgifterne mere komplicerede end prisen på benzinpumpen. Derfor har vi samlet vores beregninger ved hjemmeladning herunder. Bemærk, at udgifterne ved oprettelse varierer afhængig af hvilken ladeløsning du vælger. Vi har også sat udgifterne til at etablere en ladestander til 5.000 kr. Men det tal afhænger af hvor din ladestander skal placeres, samt hvilken leverandør du vælger.

Hvis du lader 70 % hjemme  - udregning

Hvis du lader 85 % hjemme - udregning

Hvis du lader 100 % hjemme

Læs mere: Alt om elbiler og hybridbiler

Opdateret 18/12 2018: 
I den oprindelige version havde vi fejl i grafikken, hvor vi havde byttet rundt på selskabernes navne. 
Disse oplysninger er nu ændret både i teksten og skemaer. Vi har opdateret E.ON Homes installationspris og EVSE abonnementspris. 
Konklusionerne i artiklen har ikke ændret sig.