Bilsalg til privat

Viden

Du kan ofte opnå en højere pris ved at sælge din bil privat. Men du skal være opmærksom på en række juridiske forhold ved dit bilsalg.

nden du giver den kommende køber lov til at køre af sted med bilen, skal du notere kørekortnummeret.
Fotograf:
Foto
FDM

Uanset om du sælger din gamle bil selv eller som en del af en bilhandel, skal du ved bilsalg være opmærksom på en række juridiske forhold. Ofte indgår den gamle bil som en del af handlen i forbindelse med køb af anden bil fra bilforhandler.

Hvis du ikke ønsker, at din gamle bil skal være en del af bilhandlen, eller du blot skal sælge bilen uden at købe ny, kan du forsøge at sælge din bil på nettet. Her kan du finde et stort udvalg af brugte biler, hvor du kan sammenligne salgspriser.

Skal du sælge din  bil? Se hvordan FDM kan hjælpe dig

Notér kørekortnummer

Når den første køber har reageret på din salgsannonce og gerne vil have en prøvetur, skal du sikre dig, at alt går rigtigt til. Inden du giver den kommende køber lov til at køre af sted med bilen, skal du notere kørekortnummeret.

Notér kørekortnummeret, navn og personnummer ned, inden du overlader bilen til en eventuel køber.

Du er forpligtet til at se købers kørekort, da du overtræder færdselsloven, hvis du overlader en bil til en person uden gyldigt kørekort. Notér kørekortnummeret, navn og personnummer ned, inden du overlader bilen til en eventuel køber.

Du kan desuden tage med på prøveturen, så du ikke risikerer at stå uden både bil og køber. Der er nemlig ingen forsikringsdækning i det tilfælde, da der ikke er tale om tyveri, når du frivilligt har overladt bilen til en anden.

Sælg bilen med FDM: FDM bilagent

Sælg bilen som prøvet og beset

Det er en fordel for begge parter, at I underskriver en slutseddel i forbindelse med bilsalg og få alle aftaler noteret i denne. Når du sælger privat, anbefaler vi, at bilen sælges som prøvet og beset uden reklamationsret.

To private, der handler bil, er kun underlagt købelovens reklamationsbestemmelser, hvis ikke andet er aftalt, og de er IKKE omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb.

Sådan sælger du din bil

Hent FDMs slutseddel

Omregistrering af bilen

Bliver I enige om at handle, skal I aftale omregistrering og betaling. Det er sikrest for dig som sælger, at I sammen omregistrerer bilen. Selv om en ny ejer har tre uger til at omregistere bilen, anbefaler vi, at du ikke lader bilkøberen køre af sted med bilen uden, at den er omregistreret til den nye ejer.

Det kan for eksempel ske ved, at I kører sammen til et af FDMs testcentre. Omregisterer I hos FDM, udskrives der en midlertidig registreringsattest. Den nye registreringsattest kommer efterfølgende med posten. Til omregistreringen skal I medbringe:

  • Bilens originale registreringsattest (begge sider/dele)
  • Penge til gebyr for omregistrering af bil
  • Billedlegitimation

Find dit lokale FDM testcenter

Omregistrer online

SKATs hjemmeside kan du omregistere elektronisk. Det gør du ved at logge på "Tast selv borger" og vælge Motorregister. Omregistreringen på hjemmesiden er uden fortrydelsesret. Du får derfor ikke pengene tilbage, hvis du taster forkert. Husk, at både køber og sælger skal have NemID klar.

Læs mere: Omregistrering af bilen

Få pengene før udlevering

Før køber kører af sted med bilen, bør du som sælger sikre dig købesummen i form af kontanter, så du er sikker på, at der er dækning for beløbet. Køber kan også have overført pengene til din bankkonto. I så fald skal du sikre dig, at pengene er registreret på din konto, før du udleverer bilen til køber.

Du skal gemme slutsedlen som dokumentation for, at du har solgt bilen, og hvem den er solgt til

Du skal gemme slutsedlen som dokumentation for, at du har solgt bilen, og hvem den er solgt til.

Forhandler vil sælge bil for dig

Har du selv sat din bil til salg på nettet eller i Den Blå Avis, kan du risikere at blive kontaktet af forhandlere eller bilmæglere, der tilbyder at sælge bilen for dig, hvis du vil betale et salær for det. Der kan være tale om, at de pågældende overtræder markedsføringsloven og dørsalgsloven ved disse henvendelser om bilsalg.

Sælg ikke bilen i kommission

Hvis du lader en bilforhandler sælge din bil på dine vegne, kaldes den type handel for kommissions- eller anvisningssalg. Hvis du overvejer at sælge bilen i kommission, opfordrer vi dig til at kontakte juristerne i FDM Rådgivning inden.

Du skal være klar over, at du hæfter i forhold til køberen for fejl og mangler ved bilen, mens forhandleren tager sig godt betalt for sin ulejlighed uden at forpligte sig. FDM vil generelt fraråde denne type salg.

Bilsalg på auktion

Bilsalg kan også foregå via bilauktion. Enten en bilauktion, hvor du har mulighed for at være til stede eller en online bilauktion. Du kan for eksempel sælge din bil på en online bilauktion, hvor over 1.000 forhandlere kan byde på din bil. Det giver ofte en bedre pris end hos den enkelte forhandler.

Det er dog ikke ukompliceret at sælge via en bilauktion. Bilauktioner er først for fremmest for professionelle og folk, der har forstand på brugte biler og et lige så stort kendskab til bilpriser og de særlige forhold, der gælder ved bilauktioner.

Læs mere om bilauktioner

FDM anbefaler også:

Bilsalg til forhandler

Kontakt FDMs Rådgivning

Omregistrering af bilen hos FDM

FDM slutseddel

Af