Guide til trygt bilkøb

Står du over for et bilkøb, kan du her finde gode råd til at gøre et sikkert valg. Læs her om de vigtigste overvejelser, du skal gøre dig.

Billede af familie hos bilforhandler.
Viden

Det gælder i høj grad om, at du gør dit forarbejde godt, når du skal have ny bil. Der er mange overvejelser, du skal gøre dig, før du sætter underskriften på slutsedlen. Du skal bl.a. gøre dig klart, hvilke behov bilen skal kunne leve op til både nu og nogle år frem i tiden. Du skal også danne dig et økonomisk overblik, der udover bilernes pris også handler om priser på billån, forsikring og serviceaftaler.

Illustration af underoverskrift

Uanset om du er ved at købe din første bil eller er den erfarne bilkøber, kan du som medlem af FDM få både bilteknisk og juridisk hjælp til alle de overvejelser, du skal gøre dig og ikke mindst hjælp til at gennemgå de vigtige papirer.

Her får du seks gode råd om, hvordan du køber ny eller brugt bil:

  • Undersøg bilmarkedet hjemmefra
  • Skal du have ny eller brugt bil?
  • Skal du vælge benzin, diesel, el eller måske en hybrid? 
  • Hvordan skal dit bilkøb finansieres?
  • Vælger du brugt bil, bør du få den testet hos FDM
  • Få tjekket din slutseddel af FDM (hvis du køber bil af forhandler). Vi finder fejl og mangler i næsten alle de slutsedler, vi gennemgår for medlemmer. 

SkillestregIllustration af underoverskriftSkal du købe ny eller brugt bil?

Det er svært at svare entydigt på, om det bedst kan betale sig at købe ny eller brugt bil. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger. Her gælder det blandt andet om at se på jeres behov på længere sigt og økonomien. Desuden har det betydning, hvordan bilmarkedet generelt ser ud.

Fabriksny bil

En fabriksny bil kan have den fordel, at den ofte er udstyret med det nyeste sikkerhedsudstyr, og der i de første år er nyvognsgaranti på bilen. Du vil derfor i en årrække ret præcist kende bilens omkostninger. Ulempen kan være, at du ikke kender bilmarkedet fremadrettet og derfor ikke kan være sikker på, hvad bilen er værd, når du skal af med den igen. Er du i markedet efter en ny bil, kan du også overveje, om privatleasing passer til dine behov.

Læs mere: Skal jeg købe eller privatlease bil?

Brugt bil

En brugt bil giver ofte mulighed for at få en lidt større bil, end hvad du kunne få af fabriksny bil, for de samme penge. Til gengæld er der på en brugt bil ofte ikke længere fabriksgaranti på bilen, og du skal derfor beregne udgifter til diverse reparationer.

Læs mere: Skal jeg vælge ny eller brugt bil?

Skillestreg

Illustration af underoverskriftSkal du vælge benzin, diesel, el eller plugin-hybrid?

Står valget mellem en benzin- eller dieselbil er grundreglen, at hvis du primært kører korte ture med din bil, bør du overveje en benzinbil. Pendlerne, der bl.a. dagligt kører 30 km eller derover, kan derimod overveje diesel. En dieselbil er som udgangspunkt dyrere at reparere end en benzinbil.

Læs mere: Hvornår er en dieselbil det rette valg?

Overvejer du, om løsningen måske er en el- eller hybridbil, er der kommet mange muligheder i både størrelser og prisklasser. Tidligere var især elbilens rækkevidde en udfordring, men i dag kører mange længere på en opladning, og der er mange lademuligheder over hele landet. Med hybridbilen kan du kombinere el og benzin/diesel kørsel.

Læs mere: Se vores artikler om el- og hybridbiler

Illustration af underoverskriftHvordan er biløkonomien?

Biløkonomi handler om, hvilken økonomisk ramme du har at handle bil for, forhandling af bilens pris og i sidste ende finansiering.

Inden du går i gang med at købe bilen, skal du vurdere, hvad din økonomiske ramme er - og hold fast i den. Det er nemt at blive fristet af en anden model eller ekstraudstyr. Uanset om du køber ny eller brugt bil, er bilens pris altid til forhandling.

Start med at forhandle en god pris på bilen og derefter ekstra udstyr til bilen. Ser du på ny bil, bør du også tage bilens garanti med i dine økonomiske betragtninger. Overvej også en service- eller reparationsaftale på den nye bil. Overvejer du brugt bil, skal du i dit bilbudget beregne at skulle betale årlige reparationer på bilen.

Der er mange muligheder for at finansiere dit bilkøb. Du kan få billån hos:

  • Bilforhandleren
  • Banken 
  • Realkreditinstitutter

Der kan være tusindvis af kroner at spare ved at vælge det rigtige billån, så brug god tid på at indhente tilbud til sammenligning. Det samme gælder priser på bilforsikring.

Læs mere: Find det rigtige billån for dig

Med FDMs beregner til bilbudget kan du i øvrigt regne på, hvad de månedlige omkostninger vil være, hvis du køber ny bil eller leaser en. Få hjælp til at få et overblik over posterne i dit bilbudget. 

Læs mere: Prøv FDMs beregner til bilbudget

Illustration af underoverskriftHvordan tjekker du den brugte bil før bilkøb?

Uanset om du køber brugt bil hos en forhandler eller privat, er det vigtigt at tjekke bilen grundigt. Dels bør du prøvekøre bilen, og dels bør du gennemgå bilen for fejl og mangler. Du kan selv gennemgå en række ting på bilen uden at være uddannet mekaniker. 

Læs mere: Sådan tjekker den brugte bil før køb

Det kan også være en god ide at få foretaget en brugtvognstest hos FDM for at finde eventuelle skjulte fejl og mangler, der bør udbedres før købet. Servicen er tilgængelig for alle, men som medlem af FDM får du rabat. 

Læs mere: Om brugtbiltest fra FDM

Illustration af underoverskriftTip: Få tjekket din slutseddel

Når du som privatperson køber bil hos en bilforhandler, skal du huske, at du som medlem af FDM kan få gennemgået din slutseddel. Ved at klikke på linket herunder kan læse nærmere om, hvordan du bedst gør brug af vores juridiske rådgivning i forbindelse med udfyldelse af slutseddel.

Læs mere: Sådan gør du brug af slutseddel-kontrol

Hvordan omregistreres bilen?

Omregistreringen af bilen kan du og den private sælger foretage på et af FDMs testcentre eller via skat.dk (med NemID) eller via den ejerskifte-app som Motorstyrelsen har udarbejdet.

FDM anbefaler, at I omregistrerer bilen sammen, inden bilen overdrages.

Læs mere: Omregistrering af bilen

 

Skal din bil reparationsforsikres?

Er din bils nyvognsgaranti udløbet, kan FDM Reparationsforsikring blive dit sikkerhedsnet, hvis bilen pludselig går i stykker og skal repareres. Der er frit værkstedsvalg og ingen selvrisiko.

Se forsikring