Undgå snyd med bilens kilometertæller

Der kan være snydt med kilometertælleren på alle typer biler. Følg disse råd og minimér risikoen for, at du bliver snydt, når du køber bil.

Par kigger skeptisk på bil.
Viden

Det er FDMs erfaring, at der kan være snydt med kilometertælleren på alle typer biler. Det er uanset om bilen er dyr eller billig, meget gammel eller nyere brugt, importeret eller en bil, der kun har kørt med danske plader.

Sådan undgår du snyd med kilometertæller

Hvis du følger disse syv råd, er der mindre risiko for, at du oplever snyd med en bil, du køber. Vi kan dog ikke garantere det, for de, der vil snyde, finder hele tiden på nye metoder.

Skillestreg

Illustration Hvis bilen købes hos en forhandler, kan du bede om at få en skriftlig kilometergaranti fra sælger indskrevet i slutsedlen. Det ikke sikkert at bilforhandleren ved, at der er snydt med kilometertælleren, men skulle det senere vise sig, at der er problemer med kilometertallet på bilen, er det bilforhandleren, der har ansvaret.

Læs mere: Sådan kan FDM hjælpe dig med slutsedlen

Skillestreg

Illustration Du kan kontrollere, at bilens servicehæfte passer med de kørte kilometer og alder. Har bilen pludselig kørt nul kilometer i en længere periode ifølge servicehæftet, skal man være påpasselig. Kontakt eventuelt de værksteder, som tidligere har serviceret bilen for at høre, om de har relevant information ift. kilometertallet på bilen.

Skillestreg

Illustration Du kan kontrollere bilens kilometerhistorik på Færdselsstyrelsens hjemmeside ved at søge efter bilens tidligere synsrapporter.

Søg her: Find synsrapporter (eksternt link)

Skillestreg

Illustration Du kan vurdere sliddet på bilens rat, sæde, gummi på pedalerne, sikkerhedsseler, dørhåndtag og lignende. Sliddet skal passe med bilens kørte kilometer.

Skillestreg

Illustration Du kan kontrollere motorrummet for mærkater (med dato + kilometerangivelse), som beskriver, hvornår der er skiftet tandrem, motorolie, bremsevæske, A/C-kølemiddel eller lignende.

Skillestreg

Illustration Du kan kontrollere lakken for lakskader, frontruden og lygteglas for stenslag og tegn på reparationer, og vurder om sliddet passer med bilens antal kørte kilometer.

Skillestreg

Illustration På nogle nyere bilmærker kan man aflæse bilens aktuelle kilometerstand i andre komponenter i bilen. Hvis denne kilometerstand ikke passer med kilometerstanden i instrumentbrættet, er der sandsynligvis tale om snyd. 

Skal din bil reparationsforsikres?

Er din bils nyvognsgaranti udløbet, kan FDM Reparationsforsikring blive dit sikkerhedsnet, hvis bilen pludselig går i stykker og skal repareres. Der er frit værkstedsvalg og ingen selvrisiko.

Se forsikring