Om biltestene i Motor

Se her de forskellige testtyper og karaktergivningen, Motor benytter i magasinet og på fdm.dk.

Se her de forskellige testtyper og karaktergivningen, Motor benytter i magasinet og på fdm.dk.
Viden

Forpremiere

Disse første prøvekørsler, som vi bringer på nyhedssiderne, er ikke en egentlig test. De baserer sig på et kortere møde med bilen, når Motor en halv til halvanden dag er inviteret til forpremiere et sted i Danmark eller Europa.

Styrken ved Forpremiere er, at det er første møde med kørende eksemplarer, og ofte er et stort motorprogram til rådighed på én gang, så en hurtig sammenligning er mulig. Desuden kan Motors medarbejdere indhente nyttig baggrundsviden, da ingeniørerne, designerne og marketingfolkene bag bilen er til stede.

Svagheden ved disse præsentationer er, at der til dels kan være andre motor- og udstyrsvarianter, end der skal sælges i Danmark, at kørslen foregår på uvante veje, og at de danske priser ikke altid kendes.

Bliv medlem og få Motor

Minitest

Minitesten er rygraden i Motors test af biler, og trods betegnelsen kan testen godt fylde en til to sider i magasinet.

Tre stjerner er udtryk for det forventelige, mens én stjerne er uantagelig dårligt, og seks stjerner er nærmest ideelt.

Her har vi haft fingrene i den nye bil på dansk jord og typisk prøvet bilen gennem en uge under alle former for dagligdagskørsel – i bytrafik, ad snoede landeveje og med 130 km/t på motorveje.

Desuden prøver vi bilerne i hverdagssituationer med at montere autostole, sætte indkøbsposer ind, folde bagsæder op og ned, bakke og parkere, tanke, køre i mørke og regn og f.eks. skrabe is og varme kabinen op, når det er muligt. Desuden måler vi det faktiske brændstofforbrug.

I minitesten (og øvrige test) vurderer vi bilen ud fra en konkret motor-, udstyrs- og karrosserivariant og den pris, bilen har i Danmark.

Læs mere: Se alle biltest

Dueltest

Her mødes to kombattanter, som er ligeværdige konkurrenter og helt nye eller forbedrede, til duel punkt for punkt.

Duellen er en slags mellemting mellem en minitest og en gruppetest. Her skifter testkørerne ofte fra den ene til den anden og tilbage igen, og forskellene kommer tydeligt frem – omtrent som i en gruppetest.

Stortest

Her går Motors testhold virkelig i dybden med biler, der enten købes af mange, peger fremad eller er usædvanlige på en positiv måde. Ud over de normale testparametre, se Minitest, gør vi endnu mere ud af at prøve bilen under alle forhold. F.eks. indgår der altid en testkørsel på FDM Sjællandsringen eller FDM Jyllandsringen, hvor køreegenskaberne kan prøves til grænsen og lidt længere.

Desuden giver stortesten plads til flere tekniske detaljer og mere om sikkerhed, økonomi og garantiforhold. Vi ser også nærmere på ekstraudstyr og peger på den bedste modelvariant. Selv om stortesten har én modelvariant i fokus, har vi typisk kørt i to eller flere versioner af bilen.

Læs Motor online

Gruppetest

Sammen med stortesten er gruppetesten flagskibet i Motors test af nye biler. Gruppetesten omfatter normalt fire biler på en gang, men afhængig af udbuddet af sammenlignelige og relevante modeller kan tallet variere mellem tre og seks. 

Se hvordan vi gruppetester biler

Brugtbiltest

Én ting er, hvordan en bil er som ny, en delvis anden sag er, hvordan den klarer sig, når den bliver
ældre. I brugtbiltesten gås en relevant model efter i sømmene. Da der normalt er stor forskel på ældre bilers stand, tages der ikke udgangspunkt i en specifik bil, men modelgenerationen som helhed.

Vi læser erfaringer fra FDM-medlemmer og fejlstatistikker fra FDMs testcentre, ligesom vi får vurderinger fra FDMs testassistenter og teknikere fra rådgivningen. Dertil kommer tilbagekaldelser samt udenlandske fejlrapporter. Desuden ser vi på bilejernes tilfredshed i AutoIndex-undersøgelsen og undersøger reparationspriser og anskaffelsespriser. Dertil kaster vi et blik på Euro NCAP-sikkerhedstesten samt beskriver bilens sikkerhedsudstyr.

Sådan forbrugstester FDM bilerne

Karaktererne

I alle biltest – undtagen Biler på vej, hvor vi anvender „Motor mener” – benyttes en seksstjernet karaktergivning, både i enkeltdiscipliner og sammenlagt.

Tre stjerner er udtryk for det forventelige, mens én stjerne er uantagelig dårligt, og seks stjerner er nærmest ideelt. Bilerne bedømmes i forhold til deres klasse og pris, så en bil til 150.000 kr. kan sagtens få bedre karakter end en til 1,5 mio. I 2002, hvor skalaen gik til fem stjerner, fik Lada 111 ingen stjerner.

Følg Motor på Facebook