Vejhjælp hos FDM

Køb din vejhjælp hos FDM

Med FDM vejhjælp er du på den sikre side døgnet rundt. Er uheldet ude, hjælper vi dig, din bil og passagerer hurtigt videre. Du får autohjælp i både Danmark og Europa.

Vælger du ét af vores FDM-medlemskaber med vejhjælp, får du flere attraktive fordele med i købet udover autohjælp.

Vi har også vejhjælp til bl.a. motorcykel og trailer.

Se priser

  • Dækker i DK & Europa

  • Fri videretransport og værkstedsvalg i DK

  • Vi hjælper også dig med elbil

Derfor skal du vælge FDM vejhjælp

Hvad er vejhjælp? Med vejhjælp kan du blive assisteret, hvis du skulle opleve, at din bil fx bryder sammen, mens du er ude og køre. Med autohjælp fra FDM er du godt dækket hele døgnet rundt, hvis uheldet skulle være ude.

FDM kan tilbyde autohjælp til de fleste biltyper. Vi hjælper både dig med en stationcar, en veteranbil eller en varevogn.  

Sikker på vejen

Med FDM vejhjælp er du sikret, hvis bilen ikke vil køre eller hvis du kommer ud for et uheld. Så uanset om det er et punkteret dæk, fladt batteri eller motorstop, kan du være tryg med FDM vejhjælp i ryggen.

FDM vejhjælp er også til dig med elbil

Har du en elbil og løber tør for strøm, mens du er ude og køre i Danmark, så kan vi komme og lade din bil på stedet. Det vil typisk tage ti minutter at give bilen så meget strøm, at den kan køre 12 km.

Kom hurtigt videre

Når du har autohjælp hos FDM, kommer du hurtigt videre, hvis uheldet er ude. Der går sjældent mere end 1 time, før vi er fremme og hjælper dig. Mange af problemerne kan vi løse på stedet, fx starthjælp, opladning, døråbning og dækskifte.

Frihed undervejs

Skal bilen på værksted, kan du i Danmark frit vælge, hvor vi skal bugsere din bil hen. Så er du sikker på at få repareret bilen af personer, du har tillid til. Vi sørger selvfølgelig også for, at du og dine passagerer kommer frem til jeres destination, uden det koster ekstra.

Hvis du har behov for at leje en bil, mens din egen bil er på værksted, kan vi også hjælpe med det. En lejebil, via FDM, koster fra 250 kr. pr. dag.

FDM vejhjælp dækker også i udlandet

Dækker min FDM vejhjælp i Europa? Ja, FDM vejhjælp er ikke bare dansk autohjælp. Vi har udvidet vores vejhjælpsordning, så du også er i trygge hænder overalt i Europa.

Når du holder ferie, har vi ekstra travlt. Det er nemlig på bilferie, at du især kan få brug for autohjælp. Her er bilen ofte fuld lastet og kører længere stræk end normalt. Det kan resultere i overophedning af motoren eller problemer med gear, kobling eller bremser.

Men bare rolig. Vi kommer hurtigt frem til dig. Kan vi ikke løse problemet på stedet, sørger vi for at transportere dig, din bil og passagerer til nærmeste værksted. På den måde går du glip af færrest mulige feriedage.

Abonnementet dækker i europæiske lande, Rusland indtil Uralbjergene samt Israel, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Iran.

Vælg autohjælp der passer til dig og dine køretøjer

Vi har alle forskellige køretøjer og dermed forskellige behov. Derfor kan du få FDM vejhjælp i flere udgaver. Du kan bl.a. tilkøbe autohjælp til din campingvogn, trailer, motorcykel eller bil nr. 2. Så er du sikker på, at alle dine køretøjer er dækket, når du er på farten.

Du kan også købe autohjælp til bilen uden FDM-medlemskab fra 79 kr. pr. måned.