
Nyt tjek skal gøre det billigere at aflevere leasingbilen
Medlemsnyt
Flere danskere leaser deres bil, men for mange ender afleveringen med en uventet regning for skader og mangler. Med et nyt tjek af bilen før aflevering vil FDM Test & Bilsyn hjælpe forbrugere med at få overblik over fejl og skader, der bør udbedres, inden bilen afleveres, og dermed mindske risikoen for en stor efterregning.








