Har du en bil med trækkrog, er det muligt at spænde en cykelholder fast til krogen, hvor op til tre eller fire cykler kan stå sikkert og forsvarligt under kørslen.
De særlige cykelplatforme fås i mange versioner. Vi har her testet ni modeller.
Hold øje med vægten på både cykel og holder
Nogle er lækkert udformet og leveres færdigsamlet, klar til brug, mens andre kræver den lille mekanikereksamen, da man skal samle alt fra bunden. De bedste er udformet i lækre letvægtsmaterialer, mens andre er klodset bygget med en meget høj vægt til følge.
En tung cykelholder er svær at montere på bilen, og den mindsker samtidig den vægt, man kan transportere
En tung cykelholder er svær at montere på bilen, og den mindsker samtidig den vægt, man kan transportere, når man skal overholde bilens vægtgrænser. Særligt elcykler er tunge og kan derved være svære at holde inden for den tilladte lasteevne, som ofte er 75 kg på krogen.
Vejer holderen f.eks. selv 30 kg, er der kun 45 kg til rådighed, og nogle biler må kun have op til 50 kg spændt på krogen.
Den dyreste cykelholder er også den, der vinder testen. Den er fra tyske Uebler og koster 6.200 kr., mens den billigste – den fra Bullwing til 2.400 kr. – også er den dårligste.
Læs også: Guide til at vælge cykelholder
Testet på bane
Enkelte af holderne er som udgangspunkt beregnet til bare to cykler, men kan udvides til tre cykler med et udvidelsesmodul.
I vores test har vi medtaget dette modul, så alle er sammenlignelige med plads til tre cykler.
Testen omfatter en vurdering af holdernes funktion, sikkerhed og design, og særligt sikkerheden er interessant, da enkelte produkter på dette område skuffede med manglende styrke ved kørsel på bane eller ved en simuleret kollision.
Læs også: Sådan er reglerne for superelcykler - speed pedelec
Vurderingen af holdernes funktion omfatter fastspænding af holderen på bilen og fastspænding af cyklerne på holderen, mens designdelen omfatter vurdering af bl.a. lygter, låse og elkabler samt muligheden for at vippe holderen, så man kan komme ind i bagagerummet.
Læs også: Bestil den 3. nummerplade i god tid
Cykelholderne er vurderet på en skala fra 1-6 stjerner.
Model | Pris (kr.) | Vægt (kg) | Design | Funktion | Sikkerhed | Samlet |
---|---|---|---|---|---|---|
Uebler i31 (TESTVINDER) | 6.199 | 16,4 | ***** | ***** | **** | ***** |
Thule VeloSpace XT 3 | 3.499 | 23,5 | **** | ***** | ***** | **** |
Eufab Premium 3 | 3.144 | 22,5 | **** | **** | **** | **** |
Yakima FoldClick 3 | 4.695 | 18,8 | **** | ***** | ** | **** |
Atera Strada Sport M3 | 3.299 | 20,5 | **** | **** | **** | **** |
Westfalia BikeLander* | 5.721 | 22,3 | **** | *** | **** | **** |
Mft BlackPower* | 2.774 | 30,6 | *** | *** | ** | *** |
Menabo Alphard Plus | 2.514 | 18,2 | *** | *** | *** | ** |
Bullwing SR3 Plus | 2.400 | 17,3 | *** | *** | ** | ** |
Priserne er indhentet juni 2019. FDM forhandler Thule og Atera, og her er det medlemspriser, vi har angivet.
*) Testet med udvidelse til tre cykler.
Uebler i31

sammenklappelig. Stort tilbehørsprogram. 5 stjerner.
Thule VeloSpace XT 3

Eufab Premium 3

Yakima FoldClick 3

Atera Strada Sport M3

Westfalia BikeLander

Mft BackPower

Menabo Alphard Plus

Bullwing SR3
