Mobiltelefon i bilen

Der er flere muligheder for at bruge din mobiltelefon i bilen, hvis du ønsker at tale håndfrit, høre musik eller bruge GPS. Se her, hvordan du gør din mobiltelefon håndfri.

Der er flere muligheder for at bruge din mobiltelefon i bilen, hvis du ønsker at tale håndfrit, høre musik eller bruge GPS.
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

I nyere biler kan bilens såkaldte infotainment-skærm - bilens indbyggede skærm - og måske endda rattet bruges til at betjene din mobiltelefon, så du får glæde af mobiltelefonens funktioner som fx GPS, musik og håndfri tale. 

Se hvordan du gør din mobiltelefon håndfri

Hos bilforhandleren vil du møde mange udtryk, der handler om, at bruge mobiltelefonen i bilen. Her er nogle af de mest brugte udtryk:

Bluetooth

Bluetooth er efterhånden standard i alle nyere biler. Med bluetooth kan du tilslutte din telefon trådløst til bilen. Det giver dig mulighed for at få f.eks. lyd fra telefonen over i bilens lydanlæg, så du kan høre musik og tale håndfrit i telefonen.

FDM anbefaler, at du tester kompatibiliteten mellem din mobiltelefon og bilens infotainmentsystem, før du køber den nye bil.

En række af telefonens funktioner kan også bruges, så du f.eks. kan se dine kontaktoplysninger fra telefonen og skifte musiknumre. For at kunne få glæde af det i bilen, kræver det, at din telefon også har bluetooth, hvilket også er standard i de fleste nye telefoner. 

Mister telefon og bluetooth forbindelsen, kan du følge denne guide til at få dem koblet sammen igen. Og husk at holde stille med bilen, når du skal koble bil og bluetooth sammen.

Se her: Sådan får du koblet bil og bluetooth sammen igen 

Mirrorlink

Se efter dette logo, hvis telefonen skal bruges til mirrorlink
Se efter dette logo, hvis telefonen skal bruges til mirrorlink

Når brochuren eller forhandleren omtaler begrebet "Mirrorlink" eller "Screen Mirror", så er der tale om en funktion, hvor din mobiltelefon bliver "spejlet" til bilens infotainmentskærm.

Du får dermed mulighed for, at bruge udvalgte apps, som ellers ligger på din telefonen. Du får adgang til musik, navigation, telefonbog og hvad du ellers ønsker at bruge fra din telefon. Det er desværre langt fra alle telefoner, der kan bruges til Mirrorlink. Mirrorlink er så småt på vej ud af bilerne til fordel for løsninger som Apple CarPlay og Android Auto.

Læs mere: Test af GPS-apps til smartphones

Apple CarPlay

Apple CarPlay er en software, der tilkøbes til bilen og som gør det muligt at bruge nogle apps fra mobilen i bilen.

I de fleste biler kobler man op via et kabel, men enkelte bilmodeller tilbyder også CarPlay-forbindelse via wifi og bluetooth. Når mobilen og bilen er koblet sammen, dukker der en række genkendelige apps op på bilens infotainmentskærm. Du vil kun se de apps som Apple har godkendt til bilen. Af de tilgængelige apps er de særligt interessante for bilister: telefon, maps, musik og beskeder. Og udover Apples egne apps, kan du også bruge eksempelvis Google Maps og Spotify. 

En stor fordel ved Apple Carplay er, at du kan betjene din telefons funktioner via stemmestyring. Herunder er det muligt at få beskeder læst op, samt at diktere et svar uden at fjerne øjnene fra vejen.

Sådan virker Apple Carplay

 

 

Android Auto

Android Auto er til telefoner, som bruger Googles Android styresystem. Android Auto har været lanceret i udlandet for flere år siden, men er endnu ikke officielt tilgængeligt i Danmark. Der findes en beta-udgave af Android Auto, som man manuelt kan installere i sin Android mobil. Herefter skal man løbende selv opdatere app'en, det sker ikke automatisk som med de øvrige apps på mobilen. 

Ligesom Apple CarPlay får du adgang til mobilen gennem bilens medieskærm. Det mest interessante, er muligheden for at navigation via Google Maps. Men du får også adgang til telefonen, beskedtjenester på telefonen samt medier som musik og podcast. 

Er telefon og bil kompatibel?

Mange glemmer oftest, at den "nye" bil egentlig kan have været nogle år undervejs i produktionen, hvilket betyder at den indbyggede software ligeledes er nogle år gammel. Det kan få betydning for dine muligheder for at koble telefonen til bilen.

Ofte er din telefons software nemlig blevet opdateret og kan måske ikke længere tale sammen med bilens software. Er du i tvivl om telefonens software versionen, kan denne information ofte findes på importørens hjemmeside. Det kan være nødvendigt, at få opdateret bilens styresystem for at få optimal forbindelse. 

Test telefon og bil

FDM anbefaler, at du tester kompatibiliteten mellem din mobiltelefon og bilens infotainmentsystem, før du køber den nye bil. Forhør dig hos forhandleren om,  hvordan du finder informationer om mobilens software, og vær samtidig opmærksom på din telefons software også.  

Før du opdaterer en mobiltelefon, der bruges til bilens infortainmentsystem, skal du være opmærksom på, at der er en lille risiko for, at enkelte funktioner mistes efter en opdatering. 

Husk også at fastmonter din telefon fornuftigt, hvis du skal bruge den som fx GPS.

Find udstyr i FDM netbutik