Autostol eller selepude?

Viden

Det er alder, højde og vægt, der er afgørende for, om børn skal sidde i autostol eller selepude. Børn skal spændes fast i godkendt sikkerhedsudstyr, indtil de er over 135 cm.

Det er alder, højde og vægt, der er afgørende for, om børn skal sidde i autostol eller selepude. Børn skal spændes fast i godkendt sikkerhedsudstyr, indtil de er over 135 cm.
Fotograf:
Foto
FDM

Alle passagerer skal fastspændes i bilen. Indtil børnene er 135 cm høje, skal de bruge godkendt autostol eller selepude. Alt efter alder og størrelse, er der forskellige lovkrav og gode råd til sikreste placering. Det er føreren af bilen, der har pligt til at sikre, at passagerer under 15 år er fastspændt i sikkerhedssele. I modsat fald koster det en bøde plus klip i kørekortet.

Det er føreren af bilen, der har pligt til at sikre, at passagerer under 15 år er fastspændt i sikkerhedssele 

Skal I have en ny autostol?  Se udvalget i FDMs netbutik her

Godkendt udstyr

Sikkerhedsudstyret skal være godkendt med ECE 44-03 eller 44-04 eller R129, som er ECE-nummeret for i-Size. Er din bil udstyret med Isofixbeslag, er det sikrest at bruge autostole, der kan fastgøres i disse beslag. 

Læs også: FDMs test af autostole

Autostol eller selepude?

Baby

Det nyfødte barn skal transporteres i en bagudvendt autostol under bilkørsel. Så er barnet beskyttet bedst muligt på de mest udsatte steder, nemlig hovedet, halsen og ryggen. Autostolen placeres enten på for- eller bagsæde. Hvis der er airbag, må stolen aldrig placeres på forsædet. Det er både farligt og ulovligt. Babyen kan klare at sidde i en autostol i 30-45 minutter om dagen, uden at ryggen tager skade.

Fra 9 måneder til 4 år

Barnet bør sidde bagudvendt længst muligt, da det er langt det sikreste for barnet. Ofte er det muligt til omkring 3 års alderen – alt efter barnets højde. Barnet kan fortsat placeres på enten for- eller bagsæde, men FDM anbefaler generelt, at børn placeres på bagsædet. Hvis der er airbag på forsædet, må en bagudvendt autostol ikke placeres på forsædet. Ønsker du at placere barnet på forsædet i en fremadrettet autostol, skal forsædet skubbes længst muligt tilbage.

Læs også: Montering af autostol

Fra 4 år til 135 cm

Alt efter barnets højde og vægt, vokser barnet ud af en del autostole på et tidspunkt efter 4 års alderen. Så kan de bruge selepuder i stedet. Det er vigtigt, at sikkerhedsselen ikke sidder for tæt på barnets hals. FDM anbefaler selepuder med ryg- og sidestøtte. Rygstøtten giver mulighed for at sætte sikkerhedsselen korrekt i forhold til halsen og støtter samtidig nakke og hals ved en eventuel kollision. Hvis der er airbag monteret ved passagersædet, er det sikrest for børn under 135 cm at sidde på bagsædet.

FDM fraråder, at børn placeres i selepuder uden ryg-og sidestøtte som sælges i mange supermarkeder. Test viser, at disse selepuder kan være livsfarlige for barnet i tilfældet af en kollision.

Når barnet er over 135 cm, må det bruge bilens sikkerhedsseler uden autostol eller selepude.

Læs også: Hvad siger loven om autostole

Alle skal være fastspændt

Det er ikke nok, at børnene bruger sikkerhedssele i bilen. Mor og far skal skal også bruge sikkerhedsselen – hver gang de kører. Skal du uventet have et ekstra barn med i bilen, og er der kun har én autostol i bilen, er det dit eget barn, der skal sidde i autostolen. Ellers risikerer du både bøde og klip i kørekortet. 

Er du i tvivl? Kontakt FDMs rådgivning

Af
FDM
FDM