Kort og opdateringer til din GPS

Viden

Læs her, hvilke landkort kan du få til din GPS, og hvordan du opdaterer kort og andre informationer.

Sørg for jævnligt at opdatere din GPS
Fotograf:
Foto
FDM

Alle GPS’er  bliver solgt med et elektronisk landkort, der dækker mindre eller større områder. Men disse kort bliver gradvist mindre præcise, da vejnettet konstant bliver udbygget og ombygget. Du skal derfor jævnligt sørge for at få nye opdateringer, for at være sikker på at have de mest præcise kort.

Der er to firmaer på markedet, der leverer elektroniske landkort til de forskellige GPS-producenter. Det ene er TeleAtlas, og det andet er NaVteq. På trods af samme kortdata er udseendet på de forskellige GPS-modeller ikke identisk, og prisen for et kort bestemmes af GPS- producenten.

Læs mere: Test af GPS

Du skal derfor jævnligt sørge for at få nye opdateringer, for at være sikker på at have de mest præcise kort.

Kort over Europa eller USA

Skal du bruge din GPS i områder, der ikke er dækket af det kort, der fulgte med, er det i nogle tilfælde muligt at købe kort over andre områder og installere det på din GPS. Det kan eksempelvis være kort over hele Europa, USA og Canada eller  Australien.

Måden at få de nye kort ind på din GPS kan enten være ved at sætte et hukommelseskort ind i GPS’en eller ved overførsel fra din computer efter at du har downloadet kortene fra producentens hjemmeside

Læs mere: Sådan vælger du GPS

Opdatering af kort på GPS’en

For at opdatere din GPS vil det mest almindelige være at gå ind på hjemmesiden for dit mærke af GPS. Her er det er muligt at downloade nye kort, information om trafikfælder og nye software-versioner til din computer. Herfra overfører du så opdateringerne til din GPS. Hvis du ikke har kortudvidelse, bliver du nødt til at linke GPS’en direkte til din computer.

Der er to forskellige typer opdatering af din GPS. Den ene er gratis og vil typisk opdatere funktionen til at finde vej, rette fejl og tilføje mindre nye funktioner.Den anden opdatering betaler du for, og her kan du købe nye kort og andre typer af informationer eksempelvis information om trafikfælder.

Køb GPS hos FDM

Af