Logo

BMWs forbundne vision

Arkiv

9. marts 2011

BMW Vision Connected Drive.
Torben Arent

Konceptbilen Vision Connected Drive er en pæn måde at pakke BMWs budskab om ”den forbundne bil” ind.

Vision Connected Drive er det lidt knudrede navn på denne skinnende konceptbil, BMW viser på Genève-udstillingen.

BMW-roadsteren er fyldt med fremtidens bilelektronik.

BMW-roadsteren er fyldt med fremtidens bilelektronik.

Forståelsen bliver ikke bedre af, at BMWs konceptbiler og teknologier hedder næsten det samme, som udenforstående kan have svært ved at skelne fra hinanden.

Helt åben roadster

Selve bilen er en åben topersoners roadster i klassisk stil og yderst minimalistisk stil. Man kan nyde synet, men mere er der heller ikke i designet. Det er ikke en bil, der nogensinde går i produktion. Heller ikke i modificeret form.

Passageren har et stort instrumenthus og kan modtage og sortere store mængder oplysninger om rejsen. Passageren kan så sortere i dem og sende dem videre til førerens display.

Passageren har et stort instrumenthus og kan modtage og sortere store mængder oplysninger om rejsen. Passageren kan så sortere i dem og sende dem videre til førerens display.

Bilens budskab er alt det elektronik, den er proppet med.

Vision Connected Drive er et udstillingsvindue for nye teknologier, der især sørger for at forbinde mand med maskine eller bil/mand med omgivelserne.

Det gælder f.eks. internetforbindelse, intelligent navigation og 3D headup display.