Logo

Bilsalget taber pusten

Arkiv

15. november 2011

Torben Arent

Danskerne er blevet lidt tilbageholdne med at købe ny bil. I oktober faldt salget af personbiler for første gang i 22 måneder - men ligger stadig på et historisk meget højt niveau. Erhvervslivets køb af varevogne buldrer frem.

Salget af nye biler kunne ikke blive ved med at stige. Efter 22 måneder i træk med voksende personbilsalg faldt det i oktober med ni procent i forhold til oktober i fjor.

Men danskerne købte stadig rigtig mange biler, 12.330 nye personbiler, og det er flere end i samme måned i både 2009 og 2008.

2011 kommer i historisk top-tre

For hele 2011 er der en stigning på 12 procent, og med næsten 140.000 indregistreringer på ti måneder ser det ud til, at 2011 bliver blandt top-tre årene nogensinde.

Varebilsalget, som var meget længere end personbilsalget om at komme i gang efter 2008-2009-krisen, fortsætter derimod med at genvinde terræn. I oktober steg varevognssalget således 42 procent i oktober. For hele 2011 er væksten 52 procent.

Kia Picanto til tops i oktober

Den mest populære bil i oktober var Kia Picanto, der indtager en sikker førsteplads foran VW Passat og VW Polo.

Det er stadig Chevrolet Spark, der er den suverænt mest solgte bil i 2011. 5.100 styks er det blevet til indtil videre i år - ca. 1.000 biler foran Toyota Aygo.

Personbilernes top 20 oktober 2011
1
2
3
4
5
5
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Kilde: De Danske Bilimportører