Logo

Kineserne drømmer om at køre i SUV

Arkiv

7. juni 2012

Kinesiske mærker viste nye SUV-modeller i stor stil på årets biludstilling i Beijing.
Torben Arent

Det er ikke kun i Europa og USA, at firehjulstrækkere og crossover-modeller har vind i sejlene. Kineserne er så småt ved at skifte fra sedan til SUV, og de kinesiske mærker er parat med en bølge af nye SUV-modeller.

Smagen er ved at ændre sig på verdens største bilmarked, det kinesiske. Traditionelle sedaner har altid været det mest populære, hvad enten det drejer sig om europæiske luksusbiler som BMW 3-serie og Mercedes-Benz C-klasse eller om små og billigere hjemmemarked-modeller.

Se den kinesiske opskrift på en SUV her

Men det ser ud til at ændre sig nu.

Citroën mener f.eks. at have opsnappet en ny tendens: At når kinesiske bilkøbere skal have ny bil for anden eller tredje gang er de modne til at prøve noget andet end den sikre sedan, og Citroën har derfor lanceret crossover-modellen DS5 i Kina.

SUV-salget stiger 21 procent

Det underbygges af, at SUV-salget i Kina steg 21 procent fra 2010 til 2011, en højere stigningstakt end for bilmarkedet generelt. Sidste år udgjorde SUV-modeller ni procent ud af et samlet salg på 18 mio. biler.

Og nu er langt de fleste kinesiske producenter i fuld gang med at præsentere SUV-modeller i den kompakte afdeling – biler der vil strømme ud på de kinesiske veje over de næste to år.

Se den kinesiske opskrift på en SUV her