Spring til hovedindhold
Logo

Splash bliver mere frisk

Arkiv

6. juni 2012

Foto: Suzuki
Torben Arent

Suzukis lille Splash får et meget synligt facelift efter fire år på banen.

Splash fremstår mere voksen og frisk med den nye front, der også har gjort bilen seks cm længere.

Splash fremstår mere voksen og frisk med den nye front, der også har gjort bilen seks cm længere.

Det var en markant fornyelse, da Suzuki Wagon R for fire år siden blev erstattet af Splash, og nu fornyes Splash gennem et ret synligt facelift.

Fronten er ændret radikalt med mere markant grill og skarpere kanter, og det betyder, at bilens længde er vokset seks cm. Bagtil er kofangeren ny.

Den visuelle fornyelse kommer, efter at bilen sidste år fik en teknisk opdatering med bl.a. forbedrede motorer. Således blev den mindste motor – en trecylindret på 1,0 liter – i september mere nøjsom med en officiel benzinøkonomi på 21,3 km pr. liter.

Halveret ejerafgift

Sædebetrækket har fået nye farver, og der er sket små ændringer på instrumentbordet.

Sædebetrækket har fået nye farver, og der er sket små ændringer på instrumentbordet.

Det betyder at den årlige ejerafgift er nede på 560 kr. mod tidligere 1.080 kr.

Billigste version koster uændret 113.670 kr. Her får man elruder for, fjernbetjent centrallås, sædevarme, tripcomputer, 15 tommer hjul og splitbagsæde. Den dyrere GLS-model har også aircondition, ratbetjent cd-radio, varme i sidespejlene og læderrat til 130.670 kr.

Den kraftigere 1.2-model med 94 hk og GLS-udstyr koster 145.670 kr.