Logo

Dansk rekord: 21.000 biler på en måned

Arkiv

9. juli 2015

Torben Arent

Bilsalget i juni blev det største nogensinde i Danmark: 21.361 nye personbiler blev indregistreret. Det er 22 procent flere end juni 2014, der også var en stor måned.

Aldrig før er der solgt så mange nye personbiler på en måned i Danmark. 21.361 personbiler blev indregistreret i juni, opgør De Danske Bilimportører.

Det er ikke blot 21,6 procent flere end juni 2014, det betyder også, at første halvår ender seks procent højere end samme periode i fjor – som blev det hidtil højeste antal i historien. Næsten 105.000 nye personbiler blev det til på seks måneder.

De Danske Bilimportører kalder rekorderne ”imponerende”, men kommer ikke med nogen mulig forklaring på den konstante stigning.

31 procent flere varebiler

Også antallet af varebiler vokser markant. I juni var stigningen på 31 procent og i årets første halvdel på 19 procent.

Det er fortsat miniklassen, der er den største klasse, mens mikrobilerne i juni akkurat blev næststørste segment. I år ligger mikroklassen og den lille mellemklasse dog side om side.

Top 20 personbiler juni 2015
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Kilde: De Danske Bilimportører