Logo

2016-nyhederne: BMW

Arkiv

28. december 2015

Torben Arent

BMW lancerer i år en masse motorvarianter og opladningshybrider, men når formentlig også at introducere en helt ny 5-serie.

Hip, hip, hurra! Mærket fra Bayern fokuserer i år på sin 100 års fødselsdag, som er til marts. Men hverdagen skal også passes.

Officielt er, at X4 M40i er klar til februar og M2 Coupé til april foruden to opladningshybrider til marts: 225xe Active Tourer og 330e sedan.

X1 får formentlig denne X2 som dynamisk makker i 2016. Computerillustration: Lehmann

X1 får formentlig denne X2 som dynamisk makker i 2016. Computerillustration: Lehmann

Men vi forventer meget mere i jubilæumsåret: et mindre facelift af 3 GT hen på foråret, en X2 som sportslig overbygning på X1 sidst på året, og en helt ny 5-serie bør være klar inden årets udgang. Muligvis lanceres både sedan, stationcar og GT samtidig.

En 2-serie sedan er netop vist som koncept i Kina, så den må blive til realitet i 2016. Spionfotos indikerer en forlænget X1 i år, og at den næste X3 nærmer sig, men måske først for alvor i 2017.

Det er da noget af en fødselsdag.