FAQ

Her kan du læse de mest stillede spørgsmål om tilknytning af betalingskort til FDM-fordele, og hvordan du bruger dit betalingskort til at tanke med rabat hos Shell, Q8 og F24.

Tilknyt kort

Spørgsmål om tilknytning af betalingskort

Hvorfor skal jeg tilknytte mit betalingskort?

For at få FDM rabat, skal vi kunne registrere, at du har brugt dit betalingskort. Herefter vil rabatten automatisk bliver overført til dig. Det kræver blot, at du tilknytter dit kort én gang. Herefter vil du automatisk opnå fordele hos FDMs fordelspartnere, hver gang du bruger kortet.

Fordelen for dig er, at du ikke længere skal huske at vise dit medlemskort eller spørge til rabatter. Hvis dit betalingskort er tilknyttet, får du automatisk din FDM rabat hos vores fordelspartnere - fx hos Shell, Q8 og F24.

Hvilke typer betalingskort kan jeg tilknytte?

Du kan tilknytte: 

  • Visa/Dankort
  • Visa
  • Mastercard
Hvor mange kort kan jeg tilknytte?

Det er muligt at tilknytte 5 af hver korttype - det vil sige: 

  • 5 Visa/Dankort
  • 5 Visa
  • Mastercard
Hvor kan jeg tanke og få rabat med mit betalingskort? 

Når du har tilknyttet dit betalingskort kan du tanke på alle danske Shell, Q8 og F24 tankstationer og få 2,5% i rabat på standerprisen. OBS: For at få rabat med dit betalingskort, skal du betale ved standeren.

Får jeg rabat, når jeg betaler med et tilknyttet betalingskort ved standeren? 

For at få rabat med dit tilknyttede betalingskort, skal du betale ved standeren på Shell, Q8 eller F24. Du får ikke rabat, hvis du betaler for dit brændstof i tankstationernes butikker.

Får jeg også rabat, når jeg betaler med mit betalingskort i tankstationernes butikker? 

Nej, din rabat registreres kun, når du betaler for brændstof med dit tilknyttede betalingskort ved Shell, Q8 og F24 standere. Tankstationernes butikker er ikke en del af løsningen.

Hvordan får jeg rabat? 

Når du har tilknyttet dit betalingskort vil du automatisk opnå rabatten på 2,5% hos Shell, Q8 og F24, hver gang du bruger kortet til at betale for brændstof.

Er rabatten den samme på benzin og diesel? 

Ja, rabatten er fast på 2,5%, uanset om du tanker benzin eller diesel.

Kan jeg se min rabat på bonen? 

Nej. Din rabat fremgår ikke af din kvittering efter endt tankning eller køb.

Du kan se din rabat flere steder:

  • Når transaktionen er behandlet hos betalingskortsudbyderen vil du kunne se den under Forbrug i MitFDM appen. Det tager normal mindre end 1 dag, men kan i nogle tilfælde tage op til 10 dage.
  • Det vil også være muligt at se rabatten, og hvornår de bliver frigivet til udbetaling på https://tilknytkort.fdm.dk.
Har du andre spørgsmål?

Se alle spørgsmål og svar vedr. tilknytning af betalingskort her