Logo

Vejafgifter, miljøzoner og mærkater i Europa: Sådan betaler du

Guides

Kør selv-ferie

30. november 2026

Biler holder i kø på vej
Af FDM

Du skal betale for at køre på udvalgte veje i udlandet. På nogle strækninger skal du bruge motorvejsmærker, og flere og flere steder skal du desuden have købt miljømærkater til bilen. Her får du overblikket over afgifter og mærker til kørsel i udlandet.

I flere lande bliver du som bilist opkrævet betaling for at køre på bestemte strækninger af vejnettet, det kan f.eks. være på en motorvej, over en bro eller gennem en tunnel.

Om du betaler ved at køre gennem et betalingsanlæg, a la det vi kender herhjemmefra, når vi skal krydse Storebæltsbroen, eller om du som betalingsmiddel skal købe en mærkat eller vignette (et slags officielt klistermærke) til at sætte i bilens forrude, ja, det er forskelligt fra land til land, så går din rute gennem flere lande, så må du forvente, at der kan gælde noget nyt, når du krydser en landegrænse.

Det samme gælder for regler om miljømærkning af din bil – der kan i nogle lande være krav til, at du skal registrere din bil eller købe og påklistre et miljømærke på den.

I nogle lande er det indført miljøzoner, og hvorvidt du overhovedet må køre ind i zonerne, kan afhænge af din bil, og om du har det rette mærke på den. Du risikerer at få en bøde, hvis du ikke overholder reglerne i miljøzonerne. I disse år ser vi en tendens til, at der oprettes flere og flere miljøzoner i Europa, særligt omkring større byer og i ældre/historiske bydele. Vi opdaterer løbende denne artikel, men der kan være byer og miljøzoner, der endnu ikke fremgår af vores oversigt. Vær derfor – som altid – opmærksom på skiltning, når du kører.

FDM har her samlet information om europæiske lande, hvis veje vi danskere ofte kører på på vores vej gennem Europa til diverse feriedestinationer, familiebesøg og andre ærinder, så du kan få overblik.

Landene finder du i alfabetisk rækkefølge. Klik på knapperne herunder for at komme direkte til beskrivelsen af landets regler:

Færdselsregler i europæiske lande

Herunder kan du læse om færdselsreglerne. Du kan klikke på det land, du vil vide mere om.