Spring til hovedindhold
FDM

Sådan vælger du den rigtige køreskole – undgå dyre fejl

Guides

Regler

23. oktober 2026

Sparegris, penge og en modelbil på et bord. En mand sidder og betaler for at køre.
Af FDM

Skal du til at tage kørekort og er i tvivl om, hvordan du vælger den rigtige køreskole? Her får du konkrete råd, der kan hjælpe dig med at finde en køreskole, der passer til dig og dine behov.

Når du vælger køreskole, er det en god idé at se på flere ting samlet og ikke kun pris eller popularitet på sociale medier. Afstand, undervisningsform og kvaliteten af undervisningen har stor betydning for, hvor nemt og dyrt dit forløb bliver.

Nogle køreskoler tilbyder en gratis introaften, som du kan overveje at deltage i for at mærke, om køreskolen er noget for dig.

Herunder får du et overblik over, hvad der er vigtigst at undersøge, før du vælger køreskole.

Gode råd til valg af køreskole

Brug spørgsmålene som en tjekliste, og sammenlign gerne 2–3 køreskoler, før du beslutter dig. Start med at undersøge ventetid og undervisningsform, og kig derefter på pris og anmeldelser.

Ankenævn for Køreundervisning

Dansk Kørelærer-Union har sammen med Forbrugerrådet Tænk oprettet et Ankenævn, som behandler klager fra elever mod kørelærere.

Hvis du føler dig uretfærdigt behandlet af kørelæreren eller køreskolen, mens du tager kørekort, kan du udfylde en klageformular på Ankenævn for køreundervisnings hjemmeside (eksternt link).

Når du har fundet en køreskole

Når du har fundet en køreskole, er der en række dokumenter, du skal have i orden, inden du starter.

Før du kan starte på køreskolen, skal Borgerservice have godkendt din ansøgning om kørekort, som du skal medbringe til køreskolen.

Du skal derfor møde op hos Borgerservice med følgende dokumenter:

  • Bevis for færdselsrelateret førstehjælpskursus.
  • Hvis du er under 18 år, skal begge forældre eller værge give samtykke til, at du må tage kørekort. Hvis de har fælles forældremyndighed, skal de begge skrive under på samtykkeerklæringen. Også selvom de er skilt eller ikke bor sammen. Ellers er det kun den forælder med forældremyndighed, som skal give samtykke. Du kan finde blanketten her på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Samtykkeerklæringen skal underskrives fysisk og indsendes sammen med ansøgningen om kørekort.
  • Din udfyldte og underskrevne ansøgning om kørekort. Blanketten kan hentes på Færdselsstyrelsens hjemmeside her.
  • En lægeattest fra din læge. Vær opmærksom på, at en lægeattest koster mellem 500 og 1.000 kr.
  • Opholdstilladelse eller dokumentation, hvis du ikke er dansk statsborger.
  • Et vellignende foto.
  • Gyldig legitimation. Det kan enten være et gyldigt pas, et gældende legitimationskort eller dåbs-, fødsels-, navneattest eller sundhedskort sammen med billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed.

Læs også: Hvilken kørekortpakke skal du vælge?

Få overblik med en tjekliste

Du kan bruge Rådet for Sikker Trafiks tjekliste (eksternt link) til at sammenligne køreskoler og beregne et estimat af prisen for lovpakken og en eventuel merpris, hvis du får brug for flere lektioner.

Tjeklisten er en god måde at skabe overblik på, og den kan være en hjælp, når du skal vælge den køreskole, der passer bedst til dig.