Tema
I hvert nummer bringer Motor et tema med fokus på aktuelle forhold for danske bilister.

Motor er FDMs medlemsmagasin og Danmarks største magasin om biler, trafik og rejser. Det trykte magasin får du ni gange om året som medlem af FDM. Magasinet indeholder test af nye og brugte biler, inspirerende artikler og masser af tips, der gør din hverdag med bilen lettere. Magasinet kan også læses online og som medlem har du adgang til Motors arkiv helt tilbage til 1995.

I hvert nummer bringer Motor et tema med fokus på aktuelle forhold for danske bilister.
I hvert nummer kan du læse tests af nye og brugte biler og få FDMs vurdering af bilerne.
Få gode råd til vedligeholdelse af din bil, og bliv opdateret på nyheder.
Få inspiration til din næste ferie med bil, og læs om dine FDM-medlemsfordele.
Motor udkommer 9 gange årligt. Du kan se udgivelsesplanen for Motor 2025 nedenfor. Udgivelsesdatoerne for 2026 er endnu ikke på plads.
NB! Fra nytår ophører PostNord med at uddele magasiner. Derfor er der allerede nu mangel på postbude, og posten kan derfor ikke levere Motor så hurtigt som tidligere. Desværre må du derfor påregne, at der kan gå op til to uger fra udgivelsesdatoen, til du modtager dit magasin. Kan du ikke vente, har du mulighed for at læse Motor som e-magasin.
Motor udkommer som e-magasin på følgende datoer i 2025 og leveres i de to uger efter:
Har du ikke modtaget dit Motor to uger efter udgivelsesdatoen, så kontakt FDMs medlemsservice.
Motor omdeles over flere dage, men hvis du ikke har fået det, kan du bestille et nyt ved at bruge vores kontaktformular.
Som FDM-medlem har du adgang til Motors store arkiv med dit medlemslogin. Her du kan søge i og læse numre helt tilbage fra 1995.
For at få adgang til arkivet skal du åbne det digitale Motor enten via fdm.dk eller via din FDM Motor-app, hvorefter det aktuelle nummer af Motor kommer frem.
Derefter klikker du på udgave-ikonet (det består af otte rektangulære hvide felter) yderst til højre i menuen på siden, så åbnes arkivet med alle Motor tilbage til 1995. Nu kan du bladre frem til det nummer, du ønsker at læse.
Skriv til medlemsservice , hvis du ikke har et login til fdm.dk.
Du kan også bruge søgefunktionen i menuen øverst til højre på e-magasinet, hvis du ønsker at søge på et bestemt ord i en bestemt periode. Klik på luppen, og vælg "Arkiv", hvis du vil søge i ældre numre.
For at gøre søgningen mere præcis kan du f.eks. benytte anførselstegn. Hvis du vil læse om en VW ID.4, kan du skrive: "VW ID.4". Hvis det skal være en test af VW ID.4, skriver du: "VW ID.4" & test – så dukker alle artikler op, hvor ordene indgår.
Husk at skrive bilmærkerne med korrekt brug af store og små bogstaver for at få det mest præcise søgeresultat.
Det er muligt at læse Motor online eller via FDM Motor-appen, som også indeholder nyheder og FDMs podcast Frigear.
(iOS)
(Android)
Alle kan hente FDM Motor-appen, men det er kun FDMs medlemmer, der kan læse Motor. For at læse Motor i appen skal du bruge dit FDM-login.
Hvordan tester FDM biler? Og kan man stole på FDMs journalistik? I FDM gør vi vores yderste for at sikre dig veldokumenteret, uafhængig og troværdig journalistik. Her kan du læse om vores redaktionelle retningslinjer og de forskellige typer biltests.
FDM er bilejernes forbrugerorganisation, som arbejder for at forbedre bilisternes mobilitet og forbrugerrettigheder. Vores journalister er ansat af FDM og er derfor uafhængige af indtægter fra eksterne aktører såsom leverandører eller bilbranchen.
Udbredelse af kendskabet til fordele ved medlemskabet, til FDMs holdninger og til FDMs virke en naturlig del af vores stofområder.
I forbindelse med nogle artikler og tests er FDMs journalister inviteret af andre virksomheder. Det kan være en bilpræsentation eller en rejse til en rejseartikel. I forbindelse med disse ture vil rejse og ophold ofte være betalt af dem, der inviterer.
Vi deltager kun på disse arrangementer, hvis vi er frit stillet til at skrive, hvad vi mener. Der kan dog være aftaler, vi må indgå. Det kan være:
Vores medlemsmagasin, Motor, er ikke afhængigt af annoncer, og annoncering i Motor påvirker ikke vores journalistik. Annoncerne sælges af et eksternt firma, der står for al kontakt med annoncørerne. FDM blander sig ikke i udformning eller indhold i annoncer, så længe de er lovlige. Det vil fremgå tydeligt, at der er tale om en annonce, hvis der kan være tvivl.
Motor er underlagt Medieansvarsloven og følger Pressenævnets regler og vil efterleve eventuelle kendelser fra nævnet.
FDM Prøvekører
Disse første prøvekørsler er ikke en egentlig test. De baserer sig på et kortere møde med bilen, når FDM er inviteret til bilpræsentation et sted i Danmark eller udlandet.
Styrken ved prøvekørsler er, at det er første møde med kørende eksemplarer, og ofte er et stort motorprogram til rådighed på én gang, så en hurtig sammenligning er mulig. Desuden kan FDMs medarbejdere indhente nyttig baggrundsviden, da ingeniørerne, designerne og marketingfolkene bag bilen ofte er til stede.
Svagheden ved disse præsentationer er, at det til dels kan være andre motor- og udstyrsvarianter, end der skal sælges i Danmark, at kørslen foregår på uvante veje, og at de danske priser ikke altid kendes.
Biltest
I Motor kan biltestene variere i længde, og i reglen kan du finde en længere udgave med f.eks. flere foto og en video på fdm.dk.
Her har vi haft fingrene i den nye bil på danske veje og typisk prøvet bilen gennem en uge under alle former for dagligdagskørsel – i bytrafik, ad snoede landeveje og med 130 km/t på motorveje.
Desuden prøver vi bilerne i hverdagssituationer f.eks. ved at montere autostole, sætte indkøbsposer ind, folde bagsæder op og ned, bakke og parkere, tanke/lade, køre i mørke og regn og f.eks. skrabe is og varme kabinen op, når det er muligt. Desuden måler vi det faktiske brændstofforbrug og rækkevidde.
I biltesten (og øvrige test) vurderer vi bilen ud fra en konkret motor-, udstyrs- og karrosserivariant og den pris, bilen har i Danmark. Ofte har flere testkørere kørt samme bil og kan derfor udveksle oplevelser og bedømmelser af bilen.
Dueltest
Her mødes to kombattanter, som er ligeværdige konkurrenter og helt nye eller forbedrede, til duel punkt for punkt.
Duellen er en slags mellemting mellem en minitest og en gruppetest. Her skifter testkørerne ofte fra den ene til den anden og tilbage igen, og forskellene kommer tydeligt frem – omtrent som i en gruppetest.
Stortest
Her går FDMs testhold virkelig i dybden med nye bilmodeller, der enten købes af mange, peger fremad eller er usædvanlige på en positiv måde. Ud over de normale testparametre, gør vi endnu mere ud af at prøve bilen under alle forhold. F.eks. indgår der en testkørsel på FDM Sjællandsringen eller FDM Jyllandsringen, hvor køreegenskaberne og sikkerhedsudstyr kan prøves til grænsen og lidt længere.
Desuden giver stortesten plads til flere tekniske detaljer og mere om sikkerhed, økonomi og garantiforhold. Vi ser også nærmere på ekstraudstyr og peger på den bedste modelvariant.
Gruppetest
Sammen med stortesten er gruppetesten flagskibet i FDMs tests af nye biler. Gruppetesten omfatter normalt fire biler på en gang, men afhængig af udbuddet af sammenlignelige og relevante modeller kan tallet variere mellem tre og 10.
Da WLTP-forbrugsmålingerne blev indført, kunne vi se, at de var så realistiske i forhold til vores test af brændstofbiler, at vi begyndte at bruge dem. Inden da lovede de officielle forbrugstal (NEDC) mere, end bilen kunne leve op til. Så dengang tog vi testbilerne ud på en fast rute for at finde det reelle brændstofforbrug.
Når det kommer til elbiler, forholder det sig noget anderledes. Her stemmer WLTP-målingerne sjældent overens med det, de fleste vil opleve til daglig. Især fordi faktorer som blandt andet fart, lufttemperatur, vejr og kørestil spiller ind.
FDM tester elbilers rækkevidde ud fra den situation, hvor man har brug for den. De færreste kører reelt så langt i hverdagen, at moderne elbilers rækkevidde ikke slår til. Men på langturene har man brug for den, og derfor måler vi den ved 110 km/t på motorvej, og derefter beregner vi en rækkevidde ved hhv. 0 og 20 grader. Det er en skrappere test end WLTP, og det koster på rækkevidden.
I alle biltest – undtagen Prøvekørsler, hvor vi anvender „FDM mener” – benyttes en seksstjernet karaktergivning, både i enkeltdiscipliner og sammenlagt.
Tre stjerner er udtryk for det forventelige, mens én stjerne er uantagelig dårligt, og seks stjerner er nærmest ideelt. Bilerne bedømmes i forhold til deres klasse og pris, så en bil til 150.000 kr. kan sagtens få bedre karakter end en til 1,5 mio. kr.
For at du kan få et indtryk af, hvor meget det koster at eje de testede biler, regner vi ud, hvad det koster at køre en kilometer i dem. Vi benytter seneste udgave af FDMs bilbudget, som du kan se i årets første udgave af Motor. Der ligger en række forudsætninger bag tallet. Budgettet går ud fra 20.000 km årligt i fem år. Vi har benyttet en vurdering af det forventede værditab baseret på tal fra firmaer med markedsindsigt.
