FAQ - Mit FDM app

Her kan du læse de mest stillede spørgsmål om Mit FDM app.

Hvem kan bruge appen?

Alle aktive medlemmer, der har oprettet login og har accepteret betingelserne, kan bruge appen. 
 

Jeg har den gamle FDM app. Skal jeg slette den?

Hvis du har den gamle app på en Iphone, skal du ikke slette den, men blot opdatere den i App Store. Hvis du har den gamle app på en Android telefon, skal du slette den gamle app og finde den nye på Google Play. 

Hvordan finder jeg appen?

Du kan finde appen ved at søge efter Mit FDM i App Store eller Google Play på din mobil. Du kan også downloade her: Download app i App Store eller download app i Google Play. Hvis du ønsker at downloade appen senere, kan du skrive en sms og få tilsendt direkte links til appen. SMS APP til 1919.  

Skal jeg bruge login for at bruge appen? 

Ja. Du kan ikke bruge Mit FDM appen, medmindre du har oprettet et medlemslogin. Dit login består af samme e-mailadresse, som er tilknyttet dit medlemskab samt en 8-cifret adgangskode. 

Jeg har ikke et login. Hvad gør jeg?

Hvis du ikke allerede har oprettet login, kan du på Mit FDM appens loginside klikke på linket "Opret login". Du skal bruge samme e-mailadresse, som er tilknyttet dit medlemskab. Der kan kun være ét login per medlemskab. Det betyder, at alle i husstanden, der er tilknyttet medlemskabet, skal bruge samme login (e-mailadresse og adgangskode). 

Jeg har glemt mit login. Hvad gør jeg?

Hvis du har glemt dit login, kan du på Mit FDM appens loginside klikke på linket "Glemt login". Du skal bruge samme e-mailadresse, som er tilknyttet dit medlemskab. Der kan kun være ét login per medlemskab. Det betyder, at alle i husstanden, der er tilknyttet medlemskabet, skal bruge samme login (e-mailadresse og adgangskode). 
 

Jeg modtager ikke en bekræftelse, når jeg opretter login?

Kontakt medlemsservice via denne kontaktformular

Skal jeg acceptere betingelserne?

Betingelserne skal accepteres for at kunne få adgang til appen, da vi modtager data fra nogle af vores samarbejdspartnere, når du bruger dine fordele. Dine forbrugsdata skal give dig et bedre overblik over dit medlemskab. 

Hvorfor er der både grønne og gule fordele? 

De grønne fordele er tilknyttet dit personlige medlemskab og er fordele, du allerede har betalt for gennem dit medlemskab. De gule fordele er FDMs generelle fordele, der gør dit liv som bilist lettere og billigere. 

Kan jeg se, hvor meget jeg har sparet på alle mine køb i appen? 

Nej. Du kan kun se forbrug fra udvalgte fordelspartnere. Se listen 

Kan jeg se mine køb med det samme?

Nej. Det varierer, hvor ofte vores partnere sender os forbrugsdata. De fleste kommer dagligt og andre en gang om måneden.

Kan jeg ændre mine personlige oplysninger i appen?

Nej, du kan ikke ændre dine personlige oplysninger i appen. Hvis du vil ændre dine oplysninger, skal du kontakte medlemsservice på kontaktfdm@fdm.dk og angive navn, adresse, e-mailadresse og medlemsnummer.  

Jeg vil ændre mit registreringsnummer på mit vejhjælpsabonnement. Hvad gør jeg? 

Hvis du har vejhjælp igennem dit FDM medlemskab (Kombi eller Komplet) skal du udfylde en formular til vognskifte

Hvis du har vejhjælp igennem FDM Forsikring, skal du kontakte FDM Forsikring på ks@fdmforsikring.dk eller på telefon 33 91 66 88

Jeg kan se mit registreringsnummer i appen. Betyder det, at jeg har vejhjælp? 

Nej, ikke nødvendigvis. Du kan se dit medlemskab og dine abonnementer under den grønne fane, "Medlemskab". Her vil dit vejhjælpsabonnement være synligt, hvis du har vejhjælp til et eller flere køretøjer. Hvis registreringsnummeret kun er synligt under din profil, har du ikke tegnet vejhjælp på dit køretøj.  

Mit registreringsnummer er forkert. Kan jeg rette det i appen? 

Du kan kontakte medlemsservice på kontaktfdm@fdm.dk, hvis du ønsker at ændre, slette eller tilføje et registreringsnummer på din profil.

Angiv navn, adresse, e-mailadresse, medlemsnummer, registreringsnummer på det køretøj du ønsker at ændre og registreringsnummer på det nye køretøj.

Ønsker du at lave et vognskifte på vejhjælp kan du gøre det under vognskift

Hvor kan jeg se mine forsikringer i appen?

Du kan ikke se dine forsikringer i appen endnu.