Lej en mobil ladestation til elbiler

Skal du afholde et event, hvor elbiler og plugin-hybrider skal kunne lades op på stedet?
Nu kan du leje en mobil ladestation hos FDM, hvor der er plads til, at 8 elbiler eller plugin-hybrider kan lade på samme tid.
Hvis du ønsker at leje traileren, skal du kontakte FDM Sjællandsringen på mail Sjallandsringen@fdm.dk eller telefon 46 13 61 00.
Mangler der opladning til elbiler i dit område?
Måske arrangerer du den lokale byfest eller festival, og vil gerne tiltrække kunder og gæster med elbiler. I har måske allerede et par ladere i området, men slet ikke nok til spidsbelastninger som f.eks. en byfest eller den travle ferietid.
Hos FDM har vi udviklet en trailer med indbygget ladeudtag til 8 biler. Denne kan lejes, når du skal bruge ekstra kapacitet. Traileren tilkobles et CEE stik på 63 ampere og hvis man vil have ekstra effekt, kan den tilkobles til 2 stk. CEE stik af 63 ampere. Systemet fordeler automatisk strømmen mellem alle 8 ladeudtag.
En elektriker kan under normale omstændigheder tilkoble traileren til et strømskab. Der er indbygget elmåler og alle tænkelige sikringer, så aflæsning af forbrug til elselskabet sikres, plus sikkerheden er i top.
For at starte opladningen, downloader brugeren appen Spirii Go og kan herefter starte opladningen. Prisen er 2,5 kr./kWh. FDM afregner for den brugte strøm med elselskabet. Hvis elselskabet imod forventning har en højere pris end de 2,5 kr./kWh, justere vi prisen overfor brugeren.
Udover opladning, har trailerne også en ekstra mobil antenne, som kan tilkobles, hvis traileren holder på et område med dårlig mobilforbindelse. Hermed sikre vi at udstyret virker uanset lokation, men vi kan også tilbyde at opdatere bilernes software over Wi-Fi – Denne service er gratis.
Specifikationer
- Traileren har en totalvægt på 1.000 kg.
- 8 stk. ladeudtag.
- Op til 22kW pr. udtag.
- Tilkobles til 1 eller 2 stk. CEE stik af 63 ampere.
- Ladebokse er af mærket Zaptec.
- Opladning startes via Spirii Go app. Pris pr. kWh: 2,50 kr.
- Mulighed for internet hotspot, som sikrer forbindelse til ladeudstyr og evt. opdatering af biler via WiFi.
Pris for leje
- Leje pris er 5.000 kr. for en weekend, 10.000 kr. for en uge (+moms).
- Tilslutning til elnettet er lejers ansvar og udgift.
- Kan kun lejes af firmaer/kommuner.
- Selvrisiko er på 5.000 kr.
- Traileren skal tilkobles elnettet, og af etiske årsager tillader vi ikke, at den tilsluttes mobile dieselgeneratorer.
Lej traileren i dag
Hvis du ønsker at leje traileren, skal du kontakte FDM Sjællandsringen på mail Sjallandsringen@fdm.dk eller telefon 46 13 61 00.