BMW 3-serie plugin set forfra
Biltest

BMW 3-serie - livlig og komfortabel

BMW 3-serien bliver bestemt ikke mindre herlig at køre i, når den får plugin-hybridteknik. Hvis du kan lade den op i det daglige, er den endda bedre end den konventionelle 3-serie. Teknikken optager dog lidt plads i bagagerummet.
BMW 3-serie plugin set bagfra

Motors vurdering

BMW 3

71,4 km/l
Benzin/el
629.696 kr.
  • App-styring
  • Rækkevidde på el
  • Køreglæde
  • Bagagerum
  • Lademulighed
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    2.0 liter – 4 cyl.
  • CO2 udledning
    32 g/km
  • Effekt
    292 hk
  • Moment
    400 Nm
  • Topfart
    230 km/t.
  • Acc. (0-100)
    5,9 sek.
  • Køreklar vægt
    1.815 kg
  • Maks. påhængsvægt
    750 kg
  • Bagagerum
    375 liter
  • Akselafstand
    285 cm
  • Officiel rækkevidde
    59 km
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 2 / 12
  • Mål
    L:471 cm B:183 cm H:144 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 4,90 kr./km
  • Målt rækkevidde 39 km

Sikkerhed

2019
Luk

BMW 3-serien som plugin-hybrid er baseret på en toliters benzinmotor, hvor der er bygget en elmotor ind mellem den og gearkassen. Bilen har således stadig baghjulstræk og en traditionel ottetrins automatgearkasse. Bilen fås endnu kun som sedan, men en stationcar er på vej.

Bilen har elektrisk varmeapparat, så den kan forvarmes, mens den er koblet til en ladestation. Det hele kan styres fra en app.

Læs mere: Denne test har fokus på den tekniske side af plugin-udgaven af BMW 3-serien. Læs test med flere køreoplevelser og beskrivelser her

Kørslen er meget oplivende, og denne udgave opleves både hurtig og komfortabel. En klart bedre løsning end en traditionel udgave, hvis man vel at mærke har mulighed for at oplade bilen dagligt. Her skal man dog have lidt tålmodighed, for den kan kun oplades med én fase, og det betyder, at en opladning tager mellem tre og fire timer. Batteriet er placeret bagtil, og det har mindsket bagagerummet en smule.

BMW 3-serie kabine
Førerpladsen er lækkert udformet på tydelig BMW-maner. Den store skærm styres bl.a. fra drejeknappen mellem forsæderne.

Trækker kun 750 kg

Under testen kørte vi 39 km på el alene, hvilket er noget lavere end de opgivne 51-59 km. På tomt batteri målte vi benzinøkonomien til bare 14,2 km pr. liter, og det er det, man skal regne med og ikke det mere teoretiske fabrikstal, der stiller 71,4 km pr. liter i udsigt.

Det viser, at det er meget vigtigt, at man husker at lade bilen op. Batteriet er på 12 kWh, og det kan lades op på 3,5 timer, da BMW 330e kun kan oplades med en enkelt fase og i alt 3,7 kW.

Bilen må kun trække en trailer på 750 kg, uanset om påhængsvognen har bremser eller ej.

Overvejer du en plugin-hybrid? FDM har lavet et tema om hverdagen med plugin-hybrid

Læs temaet her