Citroën C3 – Lille og komfortabel
Motors vurdering
Citroën C3
- Affjedring
- Instrumenthus
- Pris
- Motorstøj
- Fralægningsplads
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor1.2 liter – 4 cyl.
-
CO2 udledning123 g/km
-
Effekt83 hk
-
Moment118 Nm
-
Topfart169 km/t.
-
Acc. (0-100)15,0 sek.
-
Køreklar vægt1.106 kg
-
Maks. påhængsvægt450 kg
-
Bagagerum300 liter
-
Akselafstand254 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 2 / 12
-
MålL:400 cm B:175 cm H:149 cm
Motors tal
- Målt forbrug 19 km/l
- Beregnet økonomi 2,65 kr./km
Danmarks mest solgte minibil ligner på papiret et fremragende køb, men som så ofte er der sammenhæng mellem prisen og det, man får.
De billigste udgaver sælges helt uden den livreddende nødbremse, og selv i de dyreste udgaver med nødbremse får man en teknik, der ikke kan følge med de bedste biler på markedet.
Det er ærgerligt, for C3 er på mange måder et godt bekendtskab. Affjedringen og forstolene er dejlig komfortable, og bilen er smart både ud- og indvendigt.
Og når det handler om teknik, kan den langt hen ad vejen fint følge med, idet den har en skærm med indbygget Apple CarPlay, og den har komfortudstyr som automatisk op- og nedblænding af forlygterne, ligesom sæder og instrumentbord øger trivslen under kørslen.
Hvor godt kører Citroën C3?
Men på et par vigtige områder er der alligevel noget, der trækker så meget den anden vej, at C3 aldrig bliver vores favorit: Pladsen i kabinen er stærkt begrænset ved både bagsæde og bagagerum, og motoren er med sine 83 hk blandt de svageste i klassen.
Den giver til og med ret meget støj fra sig, når den presses. Den er i denne udgave uden turbolader, og det giver den et noget mindre kraft-overskud, end der er i f.eks. søsterbilen Peugeot 208.
Under vores test kørte vi 19 km pr. liter i snit, og det er udmærket. Citroën C3 må gerne have anhængertræk, men må kun trække op til 450 kg.
Alt i alt er det vores oplevelse, at C3 helt sikkert er en rar og komfortabel bil, men den er altså langtfra en vinder.
Hvor god er nødbremsen i Citroën C3?
Vi testede nødbremsen på FDM Jyllandsringen ved at køre bilen hen mod en pude, der skal simulere en holdende bil, man har overset.
Denne udgave af C3 har en nødbremse, og den fungerede da også ved at advare først, og derefter bremse af sig selv, hvis man ikke gør noget. Problemet er blot, at det kun lykkedes for bilen at standse helt op før en kollision ved hastigheder op til 15 km/t.
Det er altså ikke særlig imponerende, men naturligvis bedre, end hvis der slet ikke havde været en nødbremse. Ved højere hastigheder advares man stadig, og bilen bremser også, men kan altså blot ikke nå at bremse helt op.
Vi testede også om Citroën C3 selv kan bremse, hvis man er ved at bakke ind i en forhindring som f.eks. et barn bag bilen, og det kan den desværre ikke.
Man kan ikke tilkøbe en adaptiv fartpilot eller andet sikkerhedsudstyr til C3, men bilen har som standard en vejstribealarm, der advarer, hvis man er på vej ud over kantlinjerne af vognbanen, ligesom man advares, hvis bilen ud fra kørslen registrerer, at det er ved at være tid til en kaffepause.
Hvad koster en km i en Citroën C3?
Vi har også regnet på, hvad det koster at holde en C3 kørende i fem år og 100.000 km. Det lander samlet set på et beløb på blot 53.000 kr. om året, eller hvad der svarer til 2,65 kr. pr. km.
Det er prisen taget i betragtning ikke så billigt, som man skulle tro. Det skyldes primært, at prisen på 599 kroner pr. måned for en service- og reparationsaftale ligger i den dyre ende, og det trækker udgiftsniveauet op.
Vi kørte i gennemsnit 19 km pr. liter under vores test, og det er dette forbrug, der er lagt ind i beregningerne.
Citroën C3 sælges med en garanti på blot to år.
Se video om Citroën C3:
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.