DS3 Cabrio forfra
Biltest

Citroën DS3 - sjov sommerbil

Citroëns DS-modeller er lig med luksus, flot design og sjove biler. Denne åbne DS3 Cabrio er ingen undtagelse.
DS3 Cabrio bagfra

Motors vurdering

Citroën DS3 Cabrio

20,4 km/l
Benzin
243.670 kr.
  • Design
  • Udstyr
  • Elkaleche
  • Adgang til bagsæde
  • Bagageplads
  • Ikke 3 års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1,2 liter - 3 cyl.
  • CO2 udledning
    112 g/km
  • Effekt
    82 hk
  • Moment
    118 Nm
  • Topfart
    172 km/t.
  • Acc. (0-100)
    12,5 sek.
  • Køreklar vægt
    975 kg
  • Maks. påhængsvægt
    900 kg
  • Bagagerum
    285 liter
  • Akselafstand
    246 cm
  • Mål
    L:395 cm B:172 cm H:146 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 16 km/l
  • Beregnet økonomi 3,15 kr./km

Sikkerhed

2009
Luk

Her er bilen for dem, der gerne betaler lidt ekstra for luksus og lir, men som ikke er klar til at brænde hele opsparingen af på en dyr luksusvogn. For ca. 250.000 kr. kan man blive glad kørende i den nye DS3 Cabrio, og det er rimeligt for en så spændende bil.

Udstyrsniveauet er ret omfattende, men i lighed med de andre DS-modeller kan man personalisere bilen med udstyr og farver. Det øger naturligvis prisen, men ikke meget mere end godt 30.000 kr., selvom man benytter sig af det hele.

DS3 Cabrio fra oven
Instrumentbordet er lækkert med integreret klimaanlæg og display. Læderrattet er tovejs justerbart.

Rolige vindforhold

DS3 Cabrio kører generelt rigtig komfortabelt. Affjedringen er til den bløde side, og servostyringen er fast, men alligevel er det let at dreje rattet.

Med taget lukket er der meget fint udsyn hele vejen rundt, og det gør bilen letkørt. Det er dog en noget anden oplevelse, når man kører med taget helt nede. Heldigvis har det elmanøvrerede tag tre faste positioner, som det selv gør stop ved.

Første stop kommer efter 30 cm, og her får man et lille kig opad, hvilket ventilerer kabinen fint. Andet stop er, når taget er rullet helt tilbage, men hvor bagruden stadig er oppe, og endelig er tredje stop med bagruden nede og taget helt tilbage.

Samlet set er DS3 Cabrio en bil, man nyder at køre åben.

DS3 Cabrio kaleche
Foldetaget er i en lækker kvalitet. Dette lilla tag matcher bilens tofarvede lakering – pris: 8.000 kr. 

Pladsen imponerer ikke

Vi har prøvet DS3 Cabrio med mindste benzinmotor, som er en 1.2-liters trecylindret motor uden turbolader. Den klarer opgaven godt, og selvom bilen ikke opleves som en sprinter, så mener vi, at det er en god idé at spare på motorkraften og i stedet bruge pengene på at øge mængden af udstyr.

Vil man have en kraftigere motor, kan man vælge en 1.6-liters benziner med eller uden turbo. Med turbo øges prisen med 100.000 kr., og så vokser bilen ud af sin naturlige prisramme. Automatgear fås til to af motorvarianterne.

DS3 Cabrio er tænkt som en topersoners bil, og er man ikke flere, er der god plads og god komfort ombord. Adgangen til bagsædet er kompliceret af, at bilen kun har én dør i hver side. Når man først er kommet derom, er der dog udmærket plads. Bagagerummet er på 245 liter, men adgangen er besværlig gennem en meget lille luge.

Kan man leve med det, venter der gode ture i en af sommerens sjoveste biler.