Ford C-Max - køreglad familiebil
Ford C-Max
- Udstyr
- Pladsforhold
- Køreegenskaber
- Forbrug
- Trykskærm
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor1,0 liter - 3 cylindre
-
CO2 udledning117 g/km
-
Effekt125 hk
-
Moment170 Nm
-
Topfart187 km/t.
-
Acc. (0-100)11,4 sek.
-
Bagagerum471 liter
-
Akselafstand26 cm
Motors tal
- Målt forbrug 19 km/l
- Beregnet økonomi 3,40 kr./km
Ford C-Max blev „Årets bil i Danmark 2011”, da den kom frem, og selv her fem år senere giver den titel mening. For Fords familie-MPV – eller multibil – er en god pakke, hvor køreegenskaber og pladsforhold går op i en højere enhed.
Den gang som nu findes den også i en stor udgave med skydedøre og syv sæder. Men den netop faceliftede udgave af C-Max er fortsat et spændende alternativ til en stationcar.
TAG TESTEN: Hvilken bil passer til dine behov?
Det er på bagsæderne, at C-Max skiller sig ud. Der er tre separate pladser, og de tre sæder kan længdejusteres individuelt. Men selvom midtersædet er bedre end i almindelige biler, er det ikke så bredt som i den større S-Max, der fortsat er anbefalingen til familier med tre autostole.
Stort bagagerum
MPV-modellerne er mindst lige så praktiske som stationcars, men samtidig byder de på en højere siddestilling. Bagagerummet er eksempelvis på 471 liter i C-Max, hvilket er på størrelse med en stationcar, og det er meget regulært indrettet. De højt placerede sæder gør det til gengæld nemmere at hjælpe børnene med at få sele på, ligesom ind- og stigning er bedre foran end i en stationcar.
Testbilen har Fords ellers meget roste 1.0-liters turbo benzinmotor med 125 hk, der både har en god gangkultur og tilstrækkeligt med kræfter. Kørt pænt har den også et pænt forbrug på 19 km/l. Men hvis du ikke hele tiden kører med omtanke, stiger forbruget drastisk.
Tilsvarende må bilen kun trække op til 900 kg. på krogen. Den 23.000 kr. dyrere 1.5-liters motor med 150 hk må trække 1.300 kg og er en opgradering, du bør overveje.
Trykskærm skæmmer
Indretningen i C-Max er blevet mere enkel med faceliftet. Der er kommet færre knapper, så betjeningen er blevet mere overskuelig. Testbilen havde en trykskærm med navigation og DAB-radio til en merpris på 13.000 kr. Prisen er rimelig, men betjeningen af enheden er langsom, ulogisk og med for mange trin. Her halter Ford efter konkurrenterne.
Ford C-Max blev i sin tid kåret som Årets bil i Danmark, fordi den forenede familiebilen med en god køreoplevelse, og det koncept fungerer stadig. Men husk at bestille den med tidssvarende sikkerhedsudstyr som nødbremse – og gerne den større 1.5-liters benzinmotor – så får du en aldeles fremragende familiebil.