Kia Rio set forfra
Biltest

Kia Rio – Komfort og tryghed

Kia Rio byder sig til med en overraskende fin førerplads og masser af udstyr. Den kører rigtig behageligt, og så har Rio en af markedets bedste garantier.
Kia Rio set bagfra

Motors vurdering

Kia Rio

17,5 km/l
Benzin
204.900 kr.
  • Betjening
  • Udstyr
  • Garanti
  • Dækstøj
  • Bagagerum
  • Bagsædeplads
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.0 liter – 3 cyl.
  • CO2 udledning
    129 g/km
  • Effekt
    100 hk
  • Moment
    172 Nm
  • Topfart
    188 km/t.
  • Acc. (0-100)
    10,4 sek.
  • Køreklar vægt
    1.228 kg
  • Maks. påhængsvægt
    900 kg
  • Bagagerum
    325 liter
  • Akselafstand
    258 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    7 / 5 / 12
    Bil: Maks. 150.000 km
  • Mål
    L:407 cm B:173 cm H:145 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 19 km/l
  • Beregnet økonomi 2,80 kr./km

Sikkerhed

2017
Luk

Der kom ikke mange Kia Rio’er på gaden i fjor, men det skyldes udelukkende leveringssituationen, for bilen er i bund og grund et trygt køb.

Den byder sig til med et flot udstyrsniveau i denne udgave, der har fået udstyrspakken Upgrade med i prisen. Så får man bl.a. varme i sæder og rat, et automatisk klimaanlæg og en fin 8"-skærm, der er med til at øge fornemmelsen af at køre i en god bil.

Vi lagde særligt mærke til en lækker materialekvalitet i bilen, en fin motor og et godt gearskifte, ligesom det er let at indrette sig en god kørestilling. Motoren klarede at køre 19 km pr. liter over de 450 km, vi lagde til grund for den del af testen.

En stor skærm med trådløs Apple CarPlay er et plus.
En stor skærm med trådløs Apple CarPlay er et plus, og i det hele taget er førerpladsen fint indrettet.

Komfort og tryghed

Der er en automatisk vognbaneassistent, der fastholder bilen i vognbanen, og den fungerer glimrende og er også let at slå til og fra, alt efter om man kører på små veje eller på motorvej. Nødbremsen er desuden yderst effektiv, og den både advarer og bremser i god tid, hvis der pludselig er forhindringer foran bilen, som man ikke har set.

Skærmen indeholder et godt bakkamera og trådløs opkobling til enten Apple CarPlay eller Android Auto og er et stort plus. Plussiden omfatter også et velfungerende klimaanlæg og gode og lækre sæder.

På minussiden finder vi et noget begrænset bagagerum og en affjedring, der er i den hårde ende af skalaen. Også bagsædepladsen kunne godt have været bedre.

Men alt i alt er Kia Rio en vellykket bil med mange gode detaljer. Den vinder ikke på praktisk anvendelighed, men med en god garanti og en fin oplevet kvalitet kan den levere en komfort og en tryghed, som mange af konkurrenterne savner.

Skærmen er monteret opretstående i midten af instrumentbordet
Skærmen er monteret opretstående i midten af instrumentbordet, og har separate drejeknapper til bl.a. volumen. Der er danske menuer. Udstyr som Apple CarPlay/Android Auto (trådløst) samt DAB+ er standard, ligesom bakkamera med dynamiske linjer er standard.

Hvor god er nødbremsen i Kia Rio?

Vi testede nødbremsen på FDM Jyllandsringen ved at køre bilen hen mod en pude, der skal simulere en holdende bil, man har overset. Og her fungerer Kia Rio særdeles overbevisende, og nødbremsen advarer først, og bremser derefter af sig selv på overbevisende vis, hvis man ikke gør noget.

Vi testede funktionen ved hastigheder op til 50 km/t, som er den maksimale hastighed, vi tester denne egenskab ved. Her fungerede det hele, som det skulle, og ved højere hastigheder advares man stadig, og bilen bremser også, men man kan altså være sikker på, at den kan nå at bremse helt op.

Vi testede også, om Kia Rio selv kan bremse, hvis man er ved at bakke ind i en forhindring som f.eks. et barn bag bilen, og det kan den ikke.

Man kan desværre ikke tilkøbe en adaptiv fartpilot til udgaverne af Rio med manuelt gear, men man kan tilkøbe udvidet sikkerhedspakke med advarsel for bilerne i den blinde vinkel, og den koster 8.000 kr. Bilen har som standard en glimrende vognbaneassistent, der alt efter indstillingen enten hjælper med at fastholde bilen midt i vognbanen eller hjælper med at få bilen tilbage i sporet, hvis man alligevel er på vej ud over kantlinjerne af vognbanen.

Kia Rio bagagerum
Bagagerummet er blandt feltets mindste, og det er et minus, du bør se på før evt. køb.

Hvad koster en km i en Kia Rio?

Vi har også regnet på, hvad det koster at holde en Rio i denne udgave kørende i fem år og 100.000 km. Det lander samlet set på et beløb på 56.000 kr. om året, eller hvad der svarer til 2,80 kr. pr. km.

Det er et ret højt niveau i forhold til gennemsnittet for klassen, og her er det bl.a. selve anskaffelsesprisen, der nu er steget til over 200.000 kr. samt prisen på en service- og reparationsaftale til 520 kr. pr. måned, der trækker niveauet op. Det er et lidt overraskende højt prisniveau, når man tænker på den omfattende fabriksgaranti, der er på bilen.

Kia Rio sælges nemlig med en yderst generøs garanti på syv år eller 150.000 km på selve bilen og med en femårig garanti på bilens lak. Vi kørte i øvrigt i gennemsnit 19 km pr. liter under vores test, og det er dette forbrug, der er lagt ind i beregningerne.

 

Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.

Få FDMs nyhedsbreve