Opel Crossland set forfra
Biltest

Opel Crossland – overflødig crossover

Designet på Opel Crossland er blevet flottere, men desværre har Opel med faceliftet ikke fået styr på bilens køreegenskaber, og dertil er sikkerhedsniveauet ikke acceptabelt. Se efter søsteren i stedet.
Opel Crossland set bagfra

Motors vurdering

Opel Crossland

16,9 km/l
Benzin
224.990 kr.
  • Design
  • Fin motor
  • Stort bagagerum
  • Sikkerhed
  • Køreegenskaber
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.2 liter – 3 cyl.
  • CO2 udledning
    142 g/km
  • Effekt
    110 hk
  • Moment
    205 Nm
  • Topfart
    194 km/t.
  • Acc. (0-100)
    9,9 sek.
  • Køreklar vægt
    1.248 kg
  • Maks. påhængsvægt
    840 kg
  • Bagagerum
    410 liter
  • Akselafstand
    260 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 2 / 12
  • Mål
    L:421 cm B:177 cm H:161 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 2,95 kr./km

Sikkerhed

2017
Luk

Der er ikke noget værre end at tabe til sine søskende. Men den tort må Opel Crossland lide. For søstermodellen Mokka koster det samme, virker mere moderne, kører bedre og har det sikkerhedsniveau, man forventer af en ny bil i dag.

Ærgerligt. For Crossland har netop fået et facelift, hvor Opel havde mulighed for at rette op på de fejl, vi har kritiseret modellen for, siden den kom i 2017. Det er især manglen på automatisk nødbremse og sært afstemte køreegenskaber, der trækker ned i oplevelsen af modellen.

Helt grundlæggende kører bilen fortsat ikke godt efter faceliftet. Den krænger meget, og har abrupte bevægelser, når der er pres på støddæmperne. I forhold til konkurrenterne føles den ikke komfortabel, og så har Crossland i tilgift svært ved at køre ligeud, og styretøjet er upræcist.

Opel Crossland kabine
Kabinen har traditionelle instrumenter med lille digitalskærm i midten. Speedometeret er især let at aflæse op til 100 km/t. Knapper på rattet er lette at betjene, eneste lidt finurlige placering er ratvarmen midt i området, hvor du betjener fartpiloten.

Hvor sikker er Opel Crossland?

Automatisk nødbremse, der uden indgriben fra føreren kan bremse for f.eks. en stillestående bil, bør være standard på en bilmodel her i 2021. Det er faktisk allerede standard på flere modeller i mikrobilklassen.

Derfor forekommer det hovedrystende, at en SUV fra Opel ikke har det som standard. Det findes som ekstraudstyr i en pakke til 15.000 kr. på topmodellen Sport.

Dermed vil kun få vælge det vigtige udstyr, som ikke bare kan redde dig selv bag rattet, men også alle andre i trafikken.

Opel Crossland skærm
Trykskærmen er på 7”, og det er minimum i dag. Der er Android Auto og Apple CarPlay, men det virker kun med kabel. Lækkert med knapper til klimaanlægget, herunder sædevarmen, der let at finde.

Forbedringer på faceliftet Opel Crossland

Det designmæssige facelift er lykkedes. Crossland har fået den nye designlinje, som præger alle Opels nye modeller. Det har fået modellen til at fremstå moderne.

Vi bemærkede også, at startknappen til motoren reagerede mere prompte, end den gjorde tidligere, og så er speedometeret meget let at aflæse op til 100 km/t.

Kombineret med tilfredsheden med, at modellen har klimaanlæg, udgør det de fleste positive noter om bilen.

Opel Crossland bagagerum
Der er 410 liters bagagerum i Crossland. Rummet er regulært, men bemærk, at der både er en høj indre læssekant til at få ting ud, og at der ikke er plan lasteflade, når man lægger bagsædet ned.

Hvordan kører Opel Crossland?

Selve motoren trækker godt, og de 110 hk er rigeligt med kræfter til den lille SUV. Men motoren er lidt grov i motorgangen, og gearvælgeren er overraskende lang, og det giver lange vandringer ved gearskift.

Den høje siddeposition er vi generelt glade for, fordi det giver bedre udsyn i bilen. Men i Crossland føles det som om, man sidder oven på sæderne og ikke i dem.

Utilfredsheden gælder også køreassistentsystemer i forhold til vognbaneskift, der virker irriterende, og at der opleves mere vindstøj end hos konkurrenterne.

Bagagerummet er på 410 liter, men kan du leve med 350 liter, så bør du vælge en Opel Mokka i stedet, hvis du vil have en lille SUV fra Opel.

Ellers bør du vælge en af de mange stærke konkurrenter, som vil give større ejerglæde i hverdagen!

Få FDMs nyhedsbreve