Renault Megane - fransk komfort

Der er fransk design for alle pengene i Megane. Udvendigt er bilen nydelig, og indvendigt mødes man af en førerplads med en stor opretstående skærm. Alt ser godt ud. Men alligevel holder bilen ikke formen, når vi går den på klingen, og det er ærgerligt.

For på mange områder er det en vellykket bil. Særligt fungerer den turboladede 1.2-liters benzinmotor glimrende i samarbejde med automatgearet, som er af dobbeltkoblingstypen. I denne topudgave, der hedder Bose, er automatgear endda standard. En lidt sjov, men også lidt irriterende fløjten fra turboladeren er dog ret generende i det lange løb.

Men det er to andre og noget vigtigere områder, der for alvor skuffer i Megane. Det ene er pladsforholdene, der lader en del tilbage at ønske. Særligt ved bagsædet er der skuffende lidt plads til knæ og hoved, og bagagerummet er blandt de mindste i klassen. På den måde har Renault svært ved at leve op til de krav, man kan stille til en god familiebil.

Svag nødbremse

Det andet område der skuffer, er sikkerheden. Grundlæggende er Renault en sikker og fornuftig bil. Og den opnåede således de maksimale fem stjerner ved sikkerhedstesten fra Euro NCAP i 2015.

Men på bare tre år er der sket en del, og i en helt ny og opdateret sikkerhedstest ville den næppe klare sig lige så godt. Det skyldes at nødbremsen er af en type, hvor man kun får gavn af den ved højere hastigheder.

Ved lave hastigheder er den ikke aktiv, og det kunne vi ved selvsyn konstatere ved vores test på FDM Jyllandsringen, hvor bilen gang på gang bragede ind i vores forhindring, som heldigvis blot var en pude-bil. Hvor godt den virker ved høje hastigheder, kunne vi ikke kortlægge, men selv ved 40 km/t. var der stadig ingen reaktion.

På landevejen kunne vi konstatere en affjedring, der er udlagt til den komfortable side. Den falder dog aldrig helt til ro, og det blev derfor aldrig helt rart at køre med. Lidt ærgerligt, for bilen føles derudover letkørt, og styretøjet er let at have med at gøre. På FDM Jyllandsringen gav vi den gas, og pressede bilen til sit yderste. Den grænse mødte vi ret hurtigt, og så mistede bilen sine gode, forudsigelige egenskaber. I stedet bliver den ret understyrende, og dermed en del mindre præcis.

Den bløde undervogn får bilen til at virke usportslig, og netop her mærker man, at Megane er bygget mere med henblik på komfort end med henblik på sjove og sportslige egenskaber. Det er naturligvis ikke noget, man ikke kan leve med, men det er interessant at gå direkte fra en af konkurrenterne til Megane: Så mærker man en ganske stor forskel, og det virker slående.

Masser af udstyr

Vores testbil er en topudstyret Megane. Alligevel skal man tilkøbe en adaptiv fartpilot som ekstraudstyr. Den koster 9.900 kroner i en pakke sammen med head-up display, og så runder bilen 300.000 kroner. Dermed kører bilen ud af sit naturlige prisleje, og så skal det være fordi, man er vild med det omfattende udstyr, der følger med, at man vælger denne model.

Der er dog også en del at fornøje sig med. Mest bemærkelsesværdigt er indbygget massage i forsæderne, varme i rattet, 17-tommer fælge, LED-forlygter og så naturligvis musikanlægget fra Bose, som har givet navn til denne udstyrsvariant.

Regner vi på alle udgifterne lander ejerskabet af denne Megane på en pris på 3,30 kroner pr. km. Det er tæt på gennemsnittet for klassen, og altså et område, der ikke burde virke bekymrende. Mere bekymrende er det dog, at Renault stadig kun tilbyder to års garanti på Megane – et niveau der ikke lever op til FDM’s mindstekrav til nye biler, som er tre år og mindst 100.000 km.

Megane kan fås som stationcar til en merpris på 13.000 kr.

Overvejer du at købe ny bil? FDM kan hjælpe dig

Få rådgivning