Suzuki S-Cross set fra siden
Biltest

Suzuki S-Cross – den store grill

Suzuki S-Cross fik for nylig et facelift med en enorm grill mellem forlygterne. Derudover får man stadig en af klassens største biler med masser af udstyr.
Suzuki S-Cross bagfra

Motors vurdering

Suzuki S-Cross

20,0 km/l
Benzin
233.970 kr.
  • Udstyr
  • Ind-/udstigning
  • Plads
  • Styretøj
  • Kvalitetsfornemmelse
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    1.0 liter – 3 cyl.
  • CO2 udledning
    113 g/km
  • Effekt
    112 hk
  • Moment
    170 Nm
  • Topfart
    180 km/t.
  • Acc. (0-100)
    11,0 sek.
  • Køreklar vægt
    1.165 kg
  • Maks. påhængsvægt
    1.200 kg
  • Bagagerum
    430 liter
  • Akselafstand
    260 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    3 / 3 / 12
    Maks. 100.000 km
  • Mål
    L:430 cm B:179 cm H:159 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 21 km/l
  • Beregnet økonomi 3,15 kr./km

Sikkerhed

2013
Luk

Den virker næsten en klasse større end mange af konkurrenterne i mini-SUV-klassen. Suzuki S-Cross er super let at stige ind i, byder på glimrende pladsforhold ved både bagsædet og ved bagagerummet, og så er den i denne version utrolig flot udstyret.

Hvis man ikke nødvendigvis går efter den lækreste kabine eller de mest sofistikerede køreegenskaber, er denne Suzuki utrolig svær at komme uden om.

Men vi blev aldrig helt tilfredse med styretøjet, der opleves mere trægt og mere direkte end i mange andre biler. Det kaster også lidt dårlig retningsstabilitet af sig.

Den store skærm i midterkonsollen rummer mange funktioner – herunder Apple CarPlay – men den er lidt svær at betjene. Ellers er S-Cross en af de biler, der med sin lette ind- og udstigning og sit omfattende udstyr vinder i det daglige liv med bilen.

Suzuki S-Cross siddeposition
Suzuki S-Cross er blandt de biler i klassen af små SUV'er, hvor man sidder højest, og hvor ind- og udstigningen er lettest.

Masser af plads

Den lille trecylindrede turbomotor gør det godt i S-Cross. Den trækker flot fra lave omdrejninger, og sammen med en god gearing er der hele tiden tilpas med kræfter til rådighed. Vi kørte i snit 21 km pr. liter, og det er virkelig et stort plus ved bilen.

Bagagerummet er med sine 430 liter virkelig stort, og det er endnu et plus ved bilen. Der er mange andre plusser i denne Exclusive-udgave, hvor udstyrsmængden virkelig imponerer.

Vi finder således en adaptiv fartpilot, LED-forlygter, nøglefri betjening og en skærm med både navigationsanlæg, bakkamera og DAB-radio.

For dem, der sætter pris på masser af udstyr, er S-Cross dermed svær at komme udenom. Denne udstyrsversion har nødbremse som standard, og den fungerer, uden at den ligefrem imponerer.

Suzuki S-Cross bagagerum
Læssehøjden til bagagerummet er med sine 72 cm ret høj. Vores testbarnevogn finder meget let plads, og der er stadig masser af plads til overs.

Billig plast

Grundlæggende kører S-Cross fint. Men der er alligevel forhold ved bilen, som testholdet aldrig blev helt tilfredse med. Det er bl.a. styretøjet, der opfører sig noget anderledes end det, man møder i andre biler. Så særligt når man springer fra den ene bil til den anden, mærker man det tydeligt.

Det er særligt udvekslingen i styretøjet samt den stramme fornemmelse, der er omkring midterstillingen, der trækker ned i indtrykket. Men kører man udelukkende i denne bil, er det vores opfattelse, at det er noget, man kan vænne sig til.

Derudover har vi noteret os, at skærmen er svær at betjene. En drejeknap til volumen havde været en stor hjælp. Vi er heller ikke imponeret over plastickvaliteten, men det har naturligvis ingen indflydelse på bilens funktion.

Få FDMs nyhedsbreve