Toyota Aygo - farverig trilling

Toyota Aygo findes i et utal af varianter og farvekombinationer. Denne udgave er efter vores mening det bedste køb i modelfamilien, for sammenhængen mellem pris og udstyr er yderst gunstig.

Aygo er mindst i denne gruppetest, men det mærker man ikke meget til ved forsæderne, hvor der er god plads og rart at være. I midten af instrumentbordet finder vi den store farveskærm, der kan give oplysninger om den aktuelle kørsel, radio, mobilen eller navigationsanlægget (godt 4.000 kr. ekstra).

På landevejen opleves Aygo rigtig sjov. Den styrer fint, men krænger noget i svingene, hvor man godt kunne have brugt lidt ekstra støtte i forsæderne. Det oplevede vi på FDM Jyllandsringen, hvor de fire biler alle kørte gennem undvigemanøvren uden problemer. I Aygos tilfælde gik det rigtig godt, men passagerernes oplevelse var stik modsat på grund af bilens megen krængning. Bremselængden fra 80 km/t. blev også opmålt og godkendt for alle fire biler, og her brillerede Aygo med den korteste strækning. Når man bremser så hårdt, tænder havariblinket i øvrigt selv for at advare de bagfrakommende biler.

Toyota Aygo er søsterbil til Citroën C1 og Peugeot 108, og pladsforholdene er ens i de tre biler. Det er ret svært at komme ind på bagsædet, og særligt loftshøjden generer. Der er kun to pladser, og sæderne er smalle. Bagagerummet er testens mindste, og det kniber med at få plads til to kufferter.

Samlekvaliteten er ikke vildt overbevisende, og der er flere plastpaneler, der gaber lidt her og der. Der er kun en enkelt tætningsliste ved dørene, og bagdørene lyder billigt, når de lukkes. Der savnes afgjort inderskærme ved baghjulene. Toyota Aygo har som eneste bil i feltet flotte letmetalfælge som standard.