Toyota RAV4 – sikrere og bedre

Motors vurdering
Toyota RAV4
- Udstyr
- Forbrug
- Plads
- Ikke frisk luft til bagsæde
- Lav åben bagklap
Fabriksdata
-
Motor2,0 liter - 4 cyl.
-
CO2 udledning124 g/km
-
Effekt143 hk
-
Moment320 Nm
-
Topfart195 km/t.
-
Acc. (0-100)9,6 sek.
-
Køreklar vægt1.535 kg
-
Maks. påhængsvægt2.000 kg
-
Bagagerum547 liter
-
Akselafstand266 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)3 / /
-
MålL:461 cm B:185 cm H:171 cm
Motors tal
- Målt forbrug 20 km/l
- Beregnet økonomi 4,70 kr./km
Toyota RAV4 har rødder helt tilbage til de første SUV-biler i Europa, og i nyeste udgave er den første generations rummelighed og fleksibilitet kombineret med den nyeste kvalitet og teknologi i en grad, så bilen fremstår som en super-moderne familiebil.

Mest imponerende er bagsædet, der overrasker med sin gode plads i både bredde, højde og ved fødderne. Desværre savner vi friskluftsdyser til bagsædet, og det trækker lidt ned.
TAG TESTEN: Hvilken bil passer til dine behov?
Alle dieseludgaver af RAV4 trækker kun forhjulene. Vil man have firehjulstræk, skal man enten vælge benzin- eller hybridudgaven. Denne tohjulstrukne dieseludgave imponerer med en meget bundstærk motor og et lækkert sekstrins manuelt gearskifte. Køreindtrykket er overvejende positivt, men en egentlig „drivers car” bliver RAV4 aldrig. Men for dem, der søger komfortabel kørsel for hele familien, er den et godt valg.

Standardudstyret omfatter nu en avanceret automatisk nødbremse med tilhørende adaptiv fartpilot. Navigation koster dog fortsat 8.800 kr. ekstra.