Volvo V40 set forfra
Biltest

Volvo V40 – nyt lys på ældre svensker

Alderen begynder at trykke på Volvo V40, men et facelift giver bilen mulighed for både udstyr og design, der gør den moderne at se på og køre i.
Volvo V40 fra siden

Motors vurdering

Volvo V40

18,2 km/l
Benzin
468.880 kr.
  • Motor
  • Sæder
  • Komfort
  • Bagsædeplads
  • Udsyn bagud
  • Ikke 3 års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    2,0 liter - 4 cyl.
  • CO2 udledning
    128 g/km
  • Effekt
    190 hk
  • Moment
    320 Nm
  • Bagagerum
    335 liter
  • Akselafstand
    265 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / /
  • Mål
    L:437 cm B:180 cm H:144 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 17 km/l
  • Beregnet økonomi 4,95 kr./km

Sikkerhed

2012
Luk
Volvo V40 kabine
Instrumentbordet er vellykket i sin grundform, men i forhold til de helt nye Volvo-modeller begynder alderen at trykke.

Volvo har givet den populære V40 et facelift, så fronten bedre matcher de nye modeller i 90-serien.

Ofrer man ca. 30.000 kr. ekstra, får man oven i købet LED-forlygter med den ikoniske „Thors hammer”, og så ser både bil og fører godt ud.

I denne T4-udgave finder vi den nye firecylindrede toliters benzinmotor med turbo i en udgave, der yder 190 hk. Sammen med et sekstrins automatgear får man meget fine køreoplevelser, der både kan rumme den afslappende komfortable kørsel og den mere sportslige af slagsen, når det ønskes. I begge tilfælde nyder man de fremragende sæder, som bare øger køreoplevelsen.

Som altid i V40 er det forsædepassagererne, der har det bedst. Bagtil kniber det med plads og udsyn, og vælger man glastag, som i denne testbil, er loftshøjden ret beskeden.

Volvo V40 bagfra
Designet skråt bagfra er flot, men de store døde vinkler generer udsynet fra både for- og bagsæder.

Men kan man leve med det, venter en flot bil med høj sikkerhed og betagende komfort. Listen over ekstraudstyr byder på næsten alt, hvad hjertet kan begære, men som altid følger prisen hurtigt med op på et højt niveau.

Få overblik over alle Volvo V40-varianter på biler.dk