Nye kræfter til Opel Corsa

Nye turbomotorer, en vellykket kabine og gode køreegenskaber skal fastholde Opel Corsa som en yderst populær minibil.

Opel Corsa.
Forpremiere
Opel Corsa er nu klar i fjerde generation. Bilen dukker til januar op både i tre- og femdørs udgaver. Fotos: Karsten M. Lemche, FDM
Opel Corsa er nu klar i fjerde generation. Bilen dukker til januar op både i tre- og femdørs udgaver. Fotos: Karsten M. Lemche, FDM

Motor mener: Det er egentlig svært at forstå, at der er så mange motorer at vælge mellem til den nye Corsa. Den nye 1.0-liters motor er så fremragende, at de andre motorer blegner mod den.

Nu er fjerde generation af Opel Corsa sat i produktion, og de første biler når Danmark til årsskiftet i enten en tre- eller femdørsudgave med valg mellem en lang række motorer.

I forhold til den foregående version stiger udgangsprisen med ca. 20.000 kr., og det betyder, at der skal lægges 124.000 kr. for at få den billigste udgave med bare tre døre og den gamle motor med 75 hk. Men det er under ingen omstændigheder den, der er mest interessant.

LÆS OGSÅ: Motors test af den nye Skoda Fabia

Instrumentbordet er præget af den store farveskærm i midten. Rattet kan justeres både op/ned og ud/ind, og instrumenthuset er let at aflæse. Der er gode fralægningspladser.
Instrumentbordet er præget af den store farveskærm i midten. Rattet kan justeres både op/ned og ud/ind, og instrumenthuset er let at aflæse. Der er gode fralægningspladser.

En helt ny trecylindret turbomotor på bare en liter overskygger nemlig med sine 90 eller 115 hk alle de andre udgaver. Den har et forrygende bundtræk, der dels holder omdrejningerne nede, dels giver en sjælden set køreglæde i kombination med en velfungerende sekstrins gearkasse.

Meget vellykket undervogn

Opel Corsa opleves som en del mere voksen end tidligere, og ved førerpladsen glædes man over et meget flot instrumentbord med mange af de lækre detaljer, vi tidligere har set i livsstilsbilen Opel Adam. Det gælder for eksempel den store farveskærm i midten, der let kan arbejde sammen med de fleste mobiltelefoner om musik og navigationsanlæg samt flere andre apps.

Bagagerummet er udformet med en flytbar plade, der kan opdele rummet i to afdelinger. Det rummer 285 liter i femdørsudgaven og fem liter mindre i tredørsudgaven.
Bagagerummet er udformet med en flytbar plade, der kan opdele rummet i to afdelinger. Det rummer 285 liter i femdørsudgaven og fem liter mindre i tredørsudgaven.

Køreoplevelsen er på et højt niveau, og det mærkes, at en helt ny undervogn holder styr på hjulophængenes vinkler og bevægelser under alle belastninger. Resultatet er blevet en komfortabel undervogn, der sammen med et velfungerende styretøj giver køreoplevelser i høj klasse.

LÆS OGSÅ: Motors nyeste test og prøvekørsler

Ser man alene på prisen, har Opel Corsa hidtil været nede og blande sig med de billigste biler i mikroklassen. Men Corsa er i praksis en del større, og bilen befinder sig i miniklassen på niveau med f.eks. Hyundai i20 og Skoda Fabia.

Faktisk er den blandt de rummeligste biler i denne klasse, og ved bagsædet kan vi konstatere, at pladsforholdene er overraskende gode. Bagagerummet rummer 285 liter i femdørsudgaven, og det er ganske pænt.

Højt sikkerhedsniveau

Skærmen er på syv tommer og er trykfølsom. Alle menuer er på dansk, og man kan styre apps etc. fra mobiltelefonen, hvis den er koblet til med kabel. Det giver mulighed for et meget billigt navigationsanlæg.

Opel Corsa kommer som noget nyt med en række sikkerhedsudstyr, der er med til at øge køresikkerheden både ved by- og motorvejskørsel. Et kamera holder øje med biler foran, og store røde dioder mellem rat og forrude advarer, hvis man er ved at køre ind i bilen foran.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af VW Polo

Der er også mulighed for at tilkøbe systemer, der advarer mod biler i de blinde vinkler, fastholder bilen i vejbanen, hvis man er uopmærksom, aflæser vejskilte undervejs, blænder op og ned for det lange lys samt endelig mulighed for at bestille bilen med xenonforlygter til nær- og fjernlys.

I lighed med f.eks. Volvo er der placeret røde dioder ved forruden. De lyser advarende op, hvis man kører for tæt på den forankørende bil.
I lighed med f.eks. Volvo er der placeret røde dioder ved forruden. De lyser advarende op, hvis man kører for tæt på den forankørende bil.

Lygterne koster 9.000 kroner ekstra, men ellers er det endnu ikke klart, hvad der er standard, og hvad der skal tilkøbes ekstra, men det står klart, at det nu er blevet muligt at købe den hidtil mest sikre Corsa.