Forbrugsfest fortsætter: 124.000 biler på halvt år

Vi køber stadig bil i den helt store stil. Første halvår sluttede med 123.791 nye personbiler, seks procent over rekordåret 2016.

Arkivfoto: Torben Arent
Nyt om biler

Bilsalget steg blot én procent til 24.000 styks i juni, men årets første halvdel slutter alligevel med en samlet fremgang på seks procent.

123.791 nye personbiler blev indregistreret i årets de seks første måneder af 2017, viser opgørelsen fra De Danske Bilimportører. Og det er atter historisk rekord. Om hele 2017 ender med endnu en rekord, tør brancheforeningen endnu ikke spå om.

Mens bilsalget i almindelig er i allerhøjeste gear, går det stadig sløjt for egentlige miljøbiler.

LÆS MERE: Find din nye bil på biler.dk

Fald i varebiler

Salget af nye varebiler er faldet lidt. I juni kom der 3.640 nye varebiler på vejene, knap fem procent færre end i juni sidste år. Salget det første halvår er på 18.509, 3,2 procent under samme periode i 2016.

Andelen af varebiler på papegøjeplader (dvs. til private) er faldende. I 2014-2015 udgjorde de fra 12-14 procent af varebilsalget, men er nu nede på 8-10 procent.

De Danske Bilimportører vurderer, at den primære årsag til tendensen er billigere nye personbiler efter to afgiftslempelser samt fremgangen i privatleasing.

Top 20 personbiler juni

Nr.

Model

Antal

1

Peugeot 208

827

2

VW Up

707

3

Toyota Yaris

697

4

VW Golf

633

5

Renault Clio

608

6

Citroën C1

607

7

Skoda Octavia

575

8

VW Passat

570

9

Renault Megane

564

10

Nissan Qashqai

538

11

VW Polo

483

11

VW Touran

483

13

Peugeot 308

446

14

Peugeot 2008

398

15

Citroën C3

352

16

Opel Astra

349

17

Skoda Citigo

337

18

Hyundai i10

324

19

BMW 4-serie

315

20

Opel Corsa

313

Kilde: De Danske Bilimportører