FAQ om tysk vejskat

Her kan du se svar på en række af de spørgsmål til den vejskat, Tyskland planlagde at indføre.

Tysk vejskat (Maut) træder i kraft i 2019.
Bilist

Vi har samlet en række svar på spørgsmål om den tyske vejskat for personbiler (også kaldet Pkw Maut), som dog endnu ikke er trådt i kraft. (Opdateret 2019: Den blive ikke indført)

Læs også: Tyskland vil opkræve vejskat

Spørgsmål og svar om det rent praktiske:

Hvornår træder den i kraft?
Det nøjagtige tidspunkt er endnu ikke offentliggjort. Det er blot varslet, at den træder kraft i fremtiden. Skal du til Tyskland til sommer, er der altså ingen ændringer. 
Hvordan kommer det til at foregå?
Det tyder på, at der bliver tale om et såkaldt e-vignette. En e-vignette fungerer ved, at man registrerer sin nummerplade online og betaler afgiften via en hjemmeside, en særlig app eller i udvalgte butikker. Myndighederne i Tyskland har så et elektronisk system, der vil kunne aflæse nummerpladerne, og se om afgiften er betalt. Er afgiften ikke betalt, vil man efterfølgende risikere at modtage en bøde. På nuværende tidspunkt er bødestørrelsen ikke oplyst, men i andre lande er den betydelig.
Det vil sige, at der ikke bliver tale om at købe et klistermærke, som man kender det fra fx Østrig og schweiz. Det tyder dermed også på, at det ikke bliver muligt at erhverve e-vignetten hos udbydere i Danmark. 
Hvor kan man købe e-vignette?
Via en hjemmeside, en særlig app og i udvalgte butikker i Tyskland.
Gælder det alle veje?
For udlændinge gælder den nye vejskat kun på motorveje. Som det er lagt op til nu, vil det altså være muligt at bruge landeveje mv. uden afgift.
Gælder det alle køretøjer?
Det gælder ikke for motorcykler, elbiler og handicap-biler.
Hvad kommer det til at koste?
Prisen kommer til at afhænge af bilens Euronorm. Jo højere Euronorm  bilen har, jo mindre er dens miljøbelastning. Det betyder altså, at højeste Euronorm, som i dage hedder Euronorm 6, slipper billigst.

For udlændinge lægges der op til, at man kan vælge tre løsninger:

  • 10 dages vejafgift fra 2,50 til 25 euro (alt efter Euronorm) - svarende til mellem ca. 20 - 190 kr.
  • 2 måneders vejafgift  fra 7 til 50 euro - svarende til mellem ca. 50 - 375 kr.
  • 1 års vejafgift fra 67 til 130 euro - svarende til mellem ca. 500 - 975 kr.

Veteranbiler vil skulle erhverve den dyreste e-vignette.

Hvad gør jeg, hvis jeg blot skal på en en-dags tur til Tyskland?
Hvis du skal køre på motorvej - også selv om det blot er et kort stykke - skal du betale tysk vejskat. Der er foreløbig ikke oplyst, om der kommer en-dags e-vignetter, så mindste e-vignette er en 10-dages.
Hvad med de nuværende miljøzoner i Tyskland?
Der er umiddelbart tale om to forskellige afgifter, og på nuværende tidspunkt tyder det ikke på, at man ophæver miljøzonerne. For udenlandske bilister betyder det altså, at man fortsat skal erhverve en miljømærkat, hvis man skal besøge tyske byer med miljøzoner.

Læs mere: Færdselsregler i Tyskland

Spørgsmål og svar om FDMs holdning til tysk vejskat:

Bør Danmark også indføre vejafgift for udlændinge?
Svaret er nej. Helt overordnet er FDM overbevist om, at en vejafgift, der i praksis kun gælder udlændinge, er traktatstridig. Østrig, Holland, Belgien og måske Danmark har sagt, at de vil indklage Tyskland for EU-domstolen.
Det vil i øvrigt slet ikke kunne betale sig at indføre vejskat i Danmark, da andelen af udenlandske personbiler er omkring to pct.  - indtægterne vil blive spist op af administrationsudgifter. I Danmark ville man heller ikke kunne øremærke indtægter til særlige udgifter. Det er altså ikke muligt at bruge et evt. provenu fra en vejskat til at nedsætte andre bilafgifter.
Der er desuden en stor risiko for, at motorvejsafgiften vil flytte trafikken væk fra motorvejene over på mindre veje, hvilket vil være uhensigtsmæssigt. Da vi jo mener, at der strider mod EU's regler kun at lade udlændinge betale vejafgift, så vil danske bilister også skulle betale og med stor sandsynlighed så blot vil øge de samlede bilafgifter.
Vil andre lande nu også indføre vejskat?
Der er endnu ikke varslet yderligere vejskatter i andre lande, men det er ikke utænkeligt, at andre lande vil følge Tysklands eksempel. 
Vil EU indføre fælles regler?
EU arbejder aktuelt på to spor.
Der arbejdes med et forslag, der skal harmonisere vignette-reglerne. Det vil give god mening, at have en form for harmonisering. FDM har de seneste år arbejdet sammen med vores søsterklubber på at på at få ensrettet reglerne.
Sammenslutningen af bilklubber, FIA, har i den forbindelse opfordret EU-Kommissionen til også at lave harmoniserede regler for miljømærkater. Desværre har der endnu ikke været lydhørhed over for dette i Kommissionen, men det er et forhold, som FDM igennem FIA fortsat vil arbejde for.
Men EU arbejder også med planer om fælles EU-kørselsafgift. Det er FDM og de øvrige bilklubber meget skeptiske overfor, da det uden tvivl vil blive en ekstra afgift til bilejerne. Allerede i dag betaler de europæiske bilejere markant mere i bilrelaterede afgifter end der anvendes på vejene og derfor vil nye afgifter reelt blot være en ekstra skat.
Hvad mener FDM?
FDM mener stadig, at den tyske vejskat er en dårlig ide. De udenlanske bilister betaler allerede i dag mere i brændstofafgift i Tyskland, end de slider på de tyske veje. Desuden diskriminerer vejskatten andre EU-borgere, da tyske bilister får vejskatten modregnet via nedsættelse af vægtafgiften.
Man kan også frygte, at andre lande lader sig inspirere, og der dermed er taget første skridt mod EU-vejskat, hvilket kun kan betyde flere afgifter til bilister. I november 2016 udarbejde FDM i samarbejde med FIA en rapport, der klart viser, at bilister i EU betaler langt mere i skatter og afgifter, end der bruges på infrastrukturen.

Køb udstyr til turen til Tyskland i FDMshop.dk

Læs også: Så meget betaler EUs bilister