Nyt om biler
Først viste Land Rover den tredørs Range Rover Evoque, også kaldet coupé, og nu løftes sløret for den mere praktiske femdørs.
Det sker på biludstillingen i Los Angeles, Californien.Der er ikke de store designforskelle på de to varianter ud over de ekstra sidedøre, men den femdørs er tre cm højere bagtil, og ved bagsædet er der både højere til loftet og bedre plads til skuldrene end i den tredørs. Akselafstand og totallængde (4,35 m) er identisk med den tredørs.
Lanceres til september
Den femdørs ventes til salg samtidig med den tredørs, hvilket i Danmark vil sige september 2011.
Den danske Land Rover-importør siger meget optimistisk i en pressemeddelelse, at ”vi er sikre på, at de (tre og femdørs, red.) vil tage det danske marked med storm.”Det vil vise sig. Men det ventes dog, at Evoque kommer til at koste omkring 900.000 kr.