Panda er genfødt i en større og bedre reinkarnation. Fiats klassiske mikrobil kommer til april i fuldstændig fornyet udgave.
Første generation Panda er den originale fra 1980, mens den i mellemtiden (uden for Italien) har været afløst af Cinquecento og siden Seicento, indtil anden generation kom i 2003. Det var den, der indtil sidste sekund skulle have heddet Gingo – hvilket Renault syntes rimede lidt for meget på Twingo.
Den første Panda og i mindre grad den anden havde let spil i en verden, hvor der ikke fandtes mange andre mikrobiler. Men siden er antallet af modeller i klassen flerdoblet, så den nye Panda møder massiv modstand fra dag ét.
Fiat og Panda har dog forberedt sig godt. Det er i hvert fald det første indtryk, Motor får ved premieren på og ved Pandas nye fabrik ved Napoli i Syditalien.
Design betyder meget i klassen, og Fiat er sluppet godt fra at holde fast i den hidtidige grundform med den genkendelige MPV-facon – blot ført fint up to date og gjort lidt mere raffineret. F.eks. er de klodsede tagskinner krympet og delvist integreret i taget.
Men Panda er især en bil til at blive brugt og har fem døre og plads til fem. Der er et stort åbent „handskerum”, hvor en mellemstor dametaske snildt kan henslænges. Nedenunder er der et rigtigt og rimelig rummeligt handskerum.
Og midterkonsollen – helt om til bagpassagererne - har masser af små rum til kopper, flasker, telefoner og diverse småting.
Parkeringsbremsen – også den er en superellipse – af Fiat beregnet til også at fungere som armlæn. Det er dog et meget lavtsiddende armlæn.
Der er nu som før godt udsyn, også skråt bagud gennem det kokette lille operavindue.
Lygterne sidder højere end før, så de ikke så nemt ødelægges af alle de parkeringsbuler, en italiensk bil er programmeret til at få i hjemlandet.
Panda ligner en bil med god plads, men bagsædepladsen er – som i den nuværende – ikke imponerende. Det er dog blevet en anelse bedre i den nye – 15 mm mere benplads siger Fiat. Det kommer fra tyndere forsæder; akselafstanden er nemlig uforandret.
Foran er bilens vokseværk til at mærke. Fem cm er der lagt til i udvendig bredde, så to voksne ikke længere har hinanden helt så tæt til bords. Længden er øget med otte cm.
Den gamle Panda kørte fint, men med en blød affjedring, der gav udpræget stor krængning. Stilen er ført videre i den nye, bare med knap så meget krængning og endnu bedre affjedringskomfort. Den er rigtig fin til at køre hen over de dårlige og til tider brostensbelagte gader i fødebyen Napoli.
Bilen fødes med 14 tommer hjul som det mindste.
Panda drives frem af blot to cylindre, men det går skam fint, i hvert fald så længe det drejer sig om topmodellen Twinair Turbo. Det er en 0,9 liters, energisk sag med 85 hestekræfter. Den udmærker sig ved at være reelt lydløs ved konstant fart og give en sportslig og sagte snerrende lyd, når den presses.
Benzinøkonomien er så fin som 23,8 km/l ifølge de officielle tal, men Motor har dog hidtil under hjemlige forhold i andre Fiat'er haft usædvanlig svært ved at komme i nærheden af forbrugstallet.
En helt ny variant af den tocylindrede er på vej i produktion og bliver den vigtigste (og billigste) variant i Danmark, men den har Motor endnu ikke haft mulighed for at prøve. Denne tocylindrede har større slagvolumen, 1,0 liter, men til gengæld ikke turbo. Benzinøkonomien er ens i de to varianter.
Der findes stadig en diesel, Fiats fine firecylindrede Multijet, men den er ikke speciel økonomisk med 25,6 km pr. liter – blot to km mere end benzinerne. Dens berettigelse i – og import til - Danmark er derfor tvivlsom.
Alle motorer har stop-start.
Panda har i Danmark det forventelige sikkerhedsudstyr, men kollissiontesten er ikke i top.
Euro NCAP gav kun bilen fire stjerner efter de mere lempelige 2011-regler. Et særligt nødbremsesystem, der kan forebygge sammenstød ved lav fart, bliver en tilkøbsmulighed midt på året.
Uanset Pandas kvaliteter er pris særdeles afgørende i denne klasse, og det kan give problemer. Der er f.eks. ikke noget, der tyder på, at Panda bliver billigere end VW Up.