Renault Mégane - storskærm og lækker lyd

Motor mener: Den nye Mégane har fået et flot ydre og mange lækre finesser, men skuffer med sit relativt svage sikkerhedsudstyr. Den kører til gengæld fremragende.

2015 endte med at blive det travleste år nogensinde for Renault. Med først en ny Espace, så en ny Kadjar, en ny Talisman og her kort før jul også en ny Mégane er hele modelprogrammet opdateret på rekordtid.

Den store offensiv har været mulig, fordi fabrikken har udviklet en lang række moduler, der så at sige kan genbruges i hver af de nye modeller. Så man har sluppet for at starte fra bunden ved hver ny model.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af Opel Astra

Metoden ses tydeligt i Mégane, der deler platform med Espace og Talisman, motorer med stort set alle de øvrige modeller, og en indretning, der genkendes fra de fleste af søstermodellerne.

Mégane er derfor ikke den store overraskelse, man kunne have sat næsen op efter, men snarere en kompromissøgende udvikling af den bilmodel, der skal udbygge Renaults tag i bilkøbere på et marked, der både rummer krævende vesteuropæere og økonomisk tilbageholdne østeuropæere.

Moderne indretning

Det er derfor naturligt, at det er de mest iøjefaldende dele af bilen, der er gjort mest ud af. Både fronten, for- og baglygterne samt instrumentbordet er derfor opbygget med en stor wauw-faktor.

Fortil er der således smarte signaturlys og flotte LED-forlygter i den imposante front med masser af nydelige detaljer. Det sender alt sammen tydelige signaler om en smart og moderne bil, og bagtil er der LED-baglygter i hele bilens bredde, hvilket gør det let at genkende en Mégane om natten.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af Peugeot 308

Inde i bilen er instrumentbordet bygget op med en stor trykskærm i midten, hvorfra de fleste af bilens systemer kan styres. Man kan i nogen grad personalisere både midterskærmen og instrumenthuset, og med danske menuer giver det Mégane et stort forspring, når man sammenligner med de fleste af konkurrenterne.

Den store skærm virker dog noget langsom i sine skift mellem de mange funktioner, og menu-strukturen er svær at overskue, men når man efter et stykke tid har lært sig opbygningen, kan man glæde sig over de mange muligheder, der er til stede.

Grundudgaven har ingen skærm, midterudgaverne har en skærm på syv tommer, mens topmodellens skærm er på 8,7 tommer.

Firehjulsstyring i topmodellen

På det køredynamiske område kan alle versionerne af den nye Mégane profitere af en undervogn med et solidt fundament i de fire hjul, der er flyttet længst muligt væk fra hinanden. Sammen med stabile ophæng giver det bilen et meget fint vejgreb, og det er svært at få bilen ud af fatning på selv små snoede veje.

I GT-topmodellen, som er lidt mere sportslig afstemt, har man endda fået samme medstyrende bagaksel, som kendes fra Espace. Det giver en sjov fornemmelse både ved lav og høj fart, hvor hjulene enten styrer kontra eller med til gavn for en mere stabil bevægelse. Men egentlig sportslig bliver GT-modellen aldrig – betragt den hellere som en flot udstyrsvariant.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af VW Golf

I alle udgaverne føles styretøjet neutralt i sin opsætning, og det tilfredsstiller næppe alle entusiaster, mens almindelige bilister givetvis vil være tilfredse. Både GT-udgaven og de almindelige versioner er i øvrigt sat forbavsende komfortabelt op i affjedringen – efter vores smag en tand for blødt. Men den bløde undervogn har også sin charme, når man kører over en større ujævnhed i vejen.

Pladsforholdene i bilen er fine fortil, kun gennemsnitlige ved bagsædet, mens bagagerummet med sine 384 liter ganske rummeligt.

Sikkerheden imponerer ikke

Af en helt ny bilmodel kunne man godt have ventet sig, at alt det nyeste i sikkerhedsudstyr er til stede, men det er ikke tilfældet. Grundmodellen er ligefrem skrabet, og kan derfor kun opnå tre stjerner i sikkerhedstesten fra Euro NCAP.

De øvrige udgaver opnår de maksimale fem stjerner, idet de både har en linjevogter, der hyler, når man kører ud over kantlinjerne, og et kamera, der holder øje med fartskiltene. Det er fint, mens fraværet af en automatisk nødbremse er en alvorlig mangel.

LÆS OGSÅ: Motors test af Toyota Auris Hybrid

Den får man delvist med i købet, hvis man køber topmodellen, der er døbt Bose efter det store lydanlæg, man også finder i bilen. Bose-udgaven har en nødbremse, der virker mellem 30 og 80 km/t., men som altså ikke kan bremse bilen helt ned ved lav fart.

Sammen med nødbremsen får man også en aktiv fartpilot, som til en vis grad kan justere bilen efter trafikken. Den virker dog ikke særligt overbevisende. Ved motorvejskørsel kan den selv regulere gassen efter trafikken, mens man ved behov selv må styre bremsen.

Bose-udgaven har i øvrigt 10 store højttalere, der kan levere lyd i en overraskende kvalitet. Sammen med et førersæde med indbygget massagefunktion kan det gøre opholdet i Mégane til noget af en oplevelse, der strækker sig til langt mere end de dynamiske muligheder. På den måde skal Mégane nok finde sine fans. En stationcar dukker først op efter sommeren.